På Esrumgård har man strøet med pektin i staldene i årevis og har derved stort set undgået problemer med diarre og våde stier. Og efter det blev lovbefalet med rodemateriale til svin, har pektinen også tjent det formål.

- Grisene roder nemlig gerne i det og æder af det, fortæller driftsleder Malene Pedersen. Vi mener også at pektinen har en stor del af æren for, at vi stort aldrig ser halebid, tilføjer hun.

Ifølge Malene Pedersen er fordelen ved at bruge pektin som rodemateriale blandt andet, at det ikke støver nær så meget som halm, og at man undgår, at halmen klistrer til underlaget og gør stierne uhygiejniske.

- Den første uge efter faring strøs med træmel i farestierne, for det er mest skånsomt for de nyfødte grises sarte hud, mener Malene Pedersen. Men herefter smides der et par kilo pektin ind i smågrisehulen tre gange om ugen – mandag, onsdag og fredag, og samtidig får soen et halvt til et helt kilo foran krybben.

- Om nødvendigt gives der også efter behov, men tre ugentlige tildelinger plejer at være tilstrækkeligt, tilføjer landbrugselev Kit Pedersen.

I smågrisestalden tildeles der også pektin tre gange om ugen - en til to spandfulde pr. gang. Den første uge efter fravænning blandes desuden kartoffelmel i pektinen.

- Det hjælper til med at stabilisere grisenes maver endnu mere, og vi har stort set aldrig problemer med diarre i smågrisestalden, fortæller Malene Pedersen.

Det er dog ikke det eneste kneb, der bruges i smågrisestalden den første uge efter fravænning. For at sikre grisene den fornødne energi efter fravænning og hjælpe grisene i gang med at æde hurtigst muligt tildeles de ifølge Malene Pedersen 20 liter vand iblandet cirka 60 gram druesukker to gange dagligt. Og den ene gang blandes der desuden foder i sukkervandet. Herefter fodres grisene fra en almindelig rørfodringsautomat.