(Effektivt Landbrug) HVEDEGRÅPLET: Det ustadige vejr med hyppige byger er septoriavejr. Behovet for bekæmpelse skal vurderes.
Vinterhvedemarkerne er nu så langt fremme, at det er aktuelt at overveje behovet for bekæmpelse af septoria. Mange landmænd har allerede været i marken med sprøjten.
- De fleste landmænd er i gang med septoriabekæmpelsen. Det har vi opfordret dem til ovenpå det ustadige vejr, vi har haft med først en tør periode og så en periode med lidt nedbør næsten daglig. Det er septoriavejr, og så er det med at komme i gang med svampesprøjtningerne i hvedemarken, lyder det fra planteavlskonsulent Carsten Kløcher, Djursland Landboforening.
Ifølge planteavlskonsulenten er det ikke store doser, landmændene på Djursland har kørt ud med. Det er lave doseringer, typisk 0,1 liter Opus og 0,2 Opus Team – eller tilsvarende. Mange har også brugt lidt Zenit, fordi de også har lidt meldug i marken.
- Men der er faktisk ikke så meget meldug, som vi kunne frygte, påpeger Carsten Kløcher, som konstaterer, at svampetrykket i hvedemarkerne generelt er på et relativt lavt niveau.
- Det er positivt set i lyset af, at strobilurinerne ikke mere virker til at tage al septoriaen. Opus er ok, men vi mangler stadigvæk strobilurinernes effekt, siger Carsten Kløcher med henvisning til det udbytteløft, som strobilurinernes indtog på markedet medførte.
Det er ikke kun hvedemarkerne der skal holdes øje med. Rapsmarkerne står i fuld blomst, og det er aktuelt at vurdere behovet for en bekæmpelse af knoldbægersvamp. Risikofaktorerne er blandt andet: forekomst af knoldbægersvamp sidste gang, der var raps i marken, relativ hyppig rapsdyrkning på arealet, en langstrakt blomstring og hyppig nedbør i perioden op til og omkring blomstringen.
- Det er kun få af vores landmænd, der behandler mod knoldbægersvamp, fortæller Carsten Kløcher, som henviser til Landsforsøgene fra 2003-2004, hvor rapsen kun i to tilfælde kvitterede for behandlingen mod knoldbægersvamp med et positivt merudbytte.
- Derfor handler det om at få udvalgt de ganske få marker, som havde problemer med knoldbægersvamp sidste gang, der var raps på marken. Sagt lidt firkantet, så gælder det for os om at vælge de 10-15 marker ude på Djursland, som skal sprøjtes – og så skal resten lade sprøjten stå, lyder rådet fra planteavlskonsulenten.
- Jeg kan egentlig godt lide den svenske holdning, hvor de siger, at et år ud af 10 skulle de sikkert have sprøjtet, men de sparer de ni år, så alt i alt er det bedst at lade være med at sprøjte mod knoldbægersvamp. Hvis der så dukker nogle andre svampe voldsomt frem på et senere tidspunkt, for eksempel skulpesvamp, så kan situationen være en anden, understreger Carsten Kløcher.