(Effektivt Landbrug) TENDENS: Flere og flere køber majs udefra eller lader andre passe ejendommens majs. Udbyttet kan blive bedre og kvaliteten lige så god.
Flere og flere kvægbønder dropper marken eller dele af den for at fokusere på deres husdyrhold. Især er det blevet mere populært at købe majsen udefra eller lade andre dyrke ejendommens majs. Leverandøren af majsen kan for eksempel være en planteavler eller en mælkeproducent, men også svineproducenter melder sig i stigende grad under majsfanerne.
I rådgivningsselskabet LRØ’s område i det østjyske vurderer kvægkonsulent Ove Madsen, LRØ, at fem procent af landmændene i området har indgået større eller mindre aftaler om levering af især majs.
- Før var det mest økologer, der gjorde det, men nu har også konventionelle landmænd fået øjnene op for det, siger Ove Madsen, der vurderer, at om blot et par år vil op mod halvdelen af kvægbønderne i området enten få leveret grovfoder – eller dyrket deres jord – af andre landmænd i større eller mindre omfang.
- Landmændene kigger over skellet, og når de ser andres gode erfaringer med konceptet, springer de også ud i det, siger Ove Madsen.
Kvægkonsulenten sammenligner udviklingen med dengang, kvægbønderne skiftede roerne på marken ud med majs.
- I starten beholdt mange landmænd nogle af roerne for at være på den sikre side. Men i løbet af få år droppede de fleste helt roerne. Mit bud er, at udlicitering af markdriften vil udvikle sig lidt i samme stil, siger han.
Ove Madsen peger på, at udlicitering af markdriften kan give en bedre udnyttelse af ressourcerne.
Nogle landmænd kan måske spare en hel karl væk, hvis de mere eller mindre dropper markdriften. Det kan også være en løsning, hvis landmanden har svært ved at skaffe ordentligt personale. Eller hvis han ikke har jord nok til sit husdyrhold, men skal af med gyllen. Der er også nogle, der simpelt hen er træt af at passe jorden og meget hellere vil fokusere på sit husdyrhold.
Bodil Popp-Kristensen, kvægkonsulent i Hobro og Omegns Landboforening, ser den stigende udlicitering af markdriften som et udtryk for sund fornuft.
- For mange er det en måde at specialisere sig på og koncentrere sig om det, man er bedst til, siger konsulenten, der anslår, at op imod 15 procent af kvægbrugerne i landboforeningens område køber eller har faste aftaler om produktion af grovfoder og gyllelevering.
- Landmændene er i dag meget opmærksomme på at få jord, bygninger og arbejdskraft på ejendommen til at spille sammen i en højere enhed. Samtidig kan en hel eller delvis udlicitering af markdriften føre til, at pasningen af marken bliver bedre, hvis den for eksempel bliver lagt i hænderne på en, der har større interesse for marken, og som kan udnytte maskiner og arbejdskraft optimalt, siger hun.
Ove Madsen er enig.
- Hvis kontrakten mellem parterne er lavet ordentligt, kan resultatet blive et højere udbytte af grovfoderet, samtidig med, at det er af en lige så god kvalitet som før, siger han.
Hvis transporttiden er kort, bliver majsen typisk handlet til omkring 90 øre pr. foderenhed i sæsonen, leveret i stak. Enkelte laver en afregningsmodel ud fra fordøjeligheden, sådan at leverandøren af majsstakken får mulighed for at få en ekstra bonus, hvis kvaliteten er god. Et typisk dækningsbidrag er 4-6.000 kroner pr. hektar, vurderer Ove Madsen.
For den, der overtager pasningen af marken, kan fordelene også være til at tage at føle på. For eksempel er majs en glimrende at få ind i sædskiftet, hvis man er svinebonde og vant til at køre med korn efter korn, tilføjer han.