Det bliver dyrere at drive landbrug
(Landbrug FYN) KOMPROMIS: Fyns Amts nye beslutningsgrundlag for behandling af projekter med husdyrbrug vækker ikke ligefrem begejstring hos fynske landmænd.
På sit møde torsdag den 10. februar vedtog Fyns Amts Trafik- og Miljøudvalg et nyt beslutningsgrundlag for den fremtidige administration af ansøgninger om »ændring af anlæg til intensiv husdyravl«. Det nye beslutningsgrundlag er resultatet af et kompromis, der er tiltrådt af seks af udvalget syv medlemmer, nemlig Poul Weber og Gunner Lorentsen fra Venstre, de konservative Søren Salling og Flemming Ejde Nielsen samt socialdemokraterne William Jensen og Carl Erik Jensen. Imod stemte SF’eren Karsten Hønge, der ønskede nogle bagatelgrænser på 10 og 30 dyreenheder fjernet samt en generel miljøneutralitet svarende til en merbelastning på 0,0 kg kvælstof pr. ha. Ifølge referatet fra udvalgsmødet vil det vedtagne beslutningsgrundlag medføre en bedre beskyttelse af naboer, grundvand og vand- og naturområder end den nuværende praksis, ligesom det søger at sikre intensionerne i lovgivningen på området. Administrationspraksis tilrettes løbende Naturklagenævnets praksis, ligesom det vedtagne beslutningsgrundlag anvendes i sager, der indgår til amtet efter den endelige vedtagelse i amtsrådet.
Af oplægget til det nye beslutningsgrundlag fremgår blandt andet, at det i forhold til amtets nuværende praksis vil medføre øgede omkostninger til supplerende miljøforanstaltninger for de landmænd, der vil udvide produktionen. Med hensyn til nabogener pålægger den nye administrationspraksis som udgangspunkt VVM-pligt, hvis mere end ca. fem boliger bliver belastet med væsentlige lugtgener. På grundvandsområdet skal alle ændringer, udvidelser eller etableringer af husdyrproduktion i nitratfølsomme indvindingsområder være betinget af, at udvaskningen af kvælstof (N) ikke øges. Dog accepteres umiddelbart projekter under en grænse svarende til belastningen fra ca. 10 dyreenheder slagtesvin.
For en række naturområder på land sætter det nye beslutningsgrundlag snævre grænser for den tilladte merbelastning - fra 0,0 kg N pr. ha pr. år op til 1,5 kg N pr. ha pr.år i enkelte sager ved lavt målsatte naturområder. I oplande til internationale naturbeskyttelsesområder og i oplande til sårbare - eller særligt sårbare - højt målsatte vandområder skal alle ændringer af husdyrproduktion være betinget af, at fosforbalancen ikke forværres, og at udvaskningen af kvælstof ikke øges. Dog accepteres projekter under en grænse svarende til belastningen fra ca. 30 dyreenheder slagtesvin. I oplande til øvrige vandområder må merudledningen af kvælstof ikke overstige 300 kg pr. år. Dog accepteres umiddelbart projekter under en grænse svarende til belastningen fra ca. 30 dyreenheder slagtesvin.
De Fynske Landboforeningers formand, gårdejer Niels Hansen, Thorup, forudser, at amtets nye beslutningsgrundlag vil gøre det vanskeligt at modernisere og rationalisere, endsige udvide, den fynske husdyrproduktion. Han peger på det uheldige i, at når to produktioner slås sammen, bliver det betragtet som en øget belastning af naturen. Og han betegner det som en belastning for landbrugets omdømme, at hver eneste tilladelse bliver nævnt som en ny og stor belastning for miljøet. - Hvis jeg skal kommentere amtets administrationspraksis, så vil jeg for det første sige, at vi er kede af, at man giver et misvisende billede af det tryk, der er på miljøet, idet man ikke modregner den belastning, der fragår ved, at nogle producenter holder op. Alle tror, at vi bare udvider hele tiden. Det er jeg ked af. Det er med til at lægge landbrugsproduktionen for had i den offentlige mening, understreger Niels Hansen. - For det andet mener vi stadig, at det nye beslutningsgrundlag indebærer en overdreven opstramning. For eksempel strammer man voldsomt op ved at medregne hele nedfaldet fra luften - idet to trediedel heraf kommer fra udlandet og kun godt en fjerdedel fra dansk landbrug. - Indførelse af ny teknik - for eksempel til reduktion af forureningen - har man kun mulighed for ved nybyggeri og ved større enheder. Vi er kede af, at man vanskeliggør implementeringen af ny teknik, mindre miljøbelastning, bedre dyrevelfærd og bedre arbejdsmiljø. Men det er konsekvensen, når man ikke vil tillade nybyggeri og udvidelser, slutter Niels Hansen.