Smagen er konge på Løgismose

Da Løgismose Mejeri i 2001 købte det tidligere andelsmejeri i Allested, gav det nye vækstmuligheder. Og de er blevet udnyttet. De 10 medarbejdere, som tog turen med fra Hårby til Allested, har siden tredoblet produktionen.

Men vækst er ikke det vigtigste pejlemærke for det fynske specialmejeri, understreger virksomhedens adm. direktør, Steen Aalund Olsen.

- Efter flytningen gjaldt det først og fremmest om at sikre ostenes kvalitet. Den måtte ikke blive forringet. Derfor arbejder vi hele tiden med smagen i vores produkter. Det er den gode råvare, den rigtige recept og den præcise styring, der tilsammen giver det gode resultat, siger mejeridirektøren og tilføjer, at Løgismose Mejeri er E-nummerfrit område.

- Vi bruger ingen konserveringsmidler eller smagsforstærkere. I hvert fald ikke andre end naturens egne. Når vi f.eks. blander fåremælk og komælk, er det fordi de to ting tilsammen giver en rigtig god smag. Man kan godt sige, at fåremælken er en form for smagsforstærker, men det handler hele tiden om at udvikle nogle gode opskrifter af de reneste råvarer.

Fåremælk er i det hele taget meget i fokus på Løgismose.

- I gamle dage havde vi kun fårefeta. Nu har vi også blå fåreost og fåremælksyoghurt, og vi har flere nye produkter i støbeskeen. Fåremælk er nemlig en utrolig spændende råvare at arbejde med, siger Steen Aalund Olsen.

Fåremælksprodukterne går især som »varmt brød« i hovedstadsområdet.

- Københavnerne vil have produkter fra mindre mejerier, og hovedstaden er næsten ved at blive Arla-frit område, påpeger mejeridirektøren, som også har en forklaring på københavnernes købeadfærd, når det gælder mejeriprodukter.

- Hovedstaden har mange politiske forbrugere, og de bryder sig ikke om Arlas måde at drive forretning på. Der er også en hel del fanatikere, dvs. forbrugere som for alt i verden vil have økologiske produkter – det er nærmest en religion.

Selv om 25 procent af Løgismoses produktsortiment er økologisk, tilhører Steen Aalund Olsen ikke den fanatiske gruppe af forbrugere.

- For mig er det smagen og hele sanseoplevelsen af produktet, der er afgørende for, om det er godt eller dårligt. Jeg vil ikke parkere min smag på produkter, udelukkende fordi de har det røde Ø-mærke. Økologi skal smage bedre, og det gør den ikke altid. Jeg køber f.eks. aldrig økologisk leverpostej, for det smager forfærdeligt, mener han.

Råvare, recept og styring er som nævnt vigtige nøgleord for arbejdet på Løgismose. Samt dygtige og engagerende medarbejdere, er et must.

- Mælk er ikke ens. Førhen sagde man, at der var fire årstider for mælk. Jeg mener, der er 52. Ingen uger er ens. Det handler også om, hvor mælken kommer fra. Kommer den fra Nordjylland, Midtjylland, eller kommer den fra røde køer, sortbrogede eller jerseykøer? siger Steen Aalund Olsen, som helt kan tilslutte sig det motto, som han lærte på mejeriskolen i Dalum: Aldrig færdig – altid på vej.

- Det er et godt motto, mener han. Bedst som man tror, man er færdig, så dukker der nye problemstillinger op, som man ikke havde regnet med. Og det er her, man skal bestå svendeprøven: Hvordan håndterer man de situationer, hvor tingene arter sig anderledes i dagligdagen? Har du overblikket, og finder du de rigtige løsninger, så det alligevel bliver et godt produkt?

Det kræver fagfolk.

Det gør fremtiden også.

- Der er ingen tvivl om, at vi hele tiden er pisket til at være rationelle. Hvis tingene går op i hat og briller, så bliver man sat af, siger mejeridirektøren.

- Da jeg startede i 1990, var vi fire mand, som sad og drak morgenkaffe og spiste middagsmad sammen hver eneste dag. Det var socialt set sjovere end i dag, men der er ikke den samme tid til det mere, fordi blandt andet byrden på mit skrivebord vokser og vokser.

- Vi skal dokumentere, at vi har styr på vores egenkontrol, vores arbejdsmiljø, vores miljøudledning, vores økologiregnskab, vores vandforbrug osv. Og vi skal indberette til Mejeriforeningens statistik, hvor meget mælk vi køber, og hvor meget mælk vi bruger, selv om ingen gider læse det. Helt ærligt. Det er jo spild at god tid, mener Steen Aalund Olsen.

Han har sådan set ikke noget imod at dokumentere tingene. Men »papirnusseriet« tager tid fra væsentlige ting som at udvikle virksomheden og skabe nye produkter og nye arbejdspladser. Det er et kæmpe problem for mindre virksomheder, som er meget afhængige af enkeltpersoner og ildsjæle.

- Livets lys har en vis længde, og hvis vi brænder ud, så forsvinder arbejdspladserne, siger Steen Aalund Olsen, som på kanten af folketingsvalget skoser regeringen for løftebrud overfor de mindre og selvstændige erhvervsdrivende i Danmark.

- De borgerlige lovede at lette den administrative byrde. Men de har ikke lettet en tøddel. Tværtimod har de pålagt os endnu mere papirarbejde.

Løgismose Mejeri arbejder hele tiden med udvikling af nye produkter. Et af de helt store projekter er salg af konsummælk. Hvis alting går efter planen, vil forbrugerne i løbet af forsommeren kunne købe frisktappet mælk fra mejeriet i Allested i udvalgte butikker.

- Hvis puslespillet falder på plads, vil det bidrage til nye arbejdspladser, fortæller Steen Aalund Olsen, som ikke vil gå i detaljer, men kun sige, at det handler om et sortiment af produkter, som kan sælges hele året.