Hønsene og det øvrige fjerkræ er tæt på at give Ruth Juul, Åstrup ved Juelsminde, grå hår på hovedet. Her lever papirtyranniet i bedste velgående, og for udenforstående minder forholdene om en god Molbo-historie, men her er der sandhed bag ordene:

- Jeg har før fået slagtet fjerkræ forskellige steder i landet, men i dag er der ingen, der vil slagte for en lille producent som mig. Slagterierne begrunder det med, at der er for meget papirarbejde, beklager Ruth Juul, der så til gengæld skal i gang med papir og blyant.

- Jeg er nød til at få en vognmand til at køre mine høns til slagtning i Tyskland. Forinden skal de tilses af en dyrlæge, og det skal de også ved ankomsten til slagteriet, så det koster dobbelt.

- For at føre grisene ud af landet kræver det også en eksporttilladelse, da jeg pludselig er eksportør. Når de så skal tilbage til Danmark igen, bliver jeg importør og skal dermed have en importtilladelse til mine egne nu slagtede dyr, forklarer Ruth Juul.

I det hele taget er der masser af papirarbejde ved at have forskellig produktion. Hun har både fritgående høns, grise og får, og for hver del er der lige så meget administrativt arbejde, som havde hun en besætning, der var 100 gange så stor.

Hun kan på fingre remse op, hvor ofte og hvad der skal indberettes, og det er ikke småting.