Fremtidens landmænd passer på naturen

(LANDBRUG FYN) Naturforvaltning bliver en mere og mere central del af landmændenes dagligdag, forudser Niels Brems Jensen.

- Jeg tror ikke, det bliver sværere at være landmand, men det bliver lidt anderledes.

Niels Brems Jensen, der går på modul 3 på Dalum Landbrugsskole, er ikke sortseer, når det gælder landbrugets fremtid. Men han ser samtidig realistisk på erhvervets muligheder. Den afkoblede landbrugsstøtte betyder, at flere midler vil blive overført til landdistrikterne for at bevare »livet på landet«, og det vil betyde, at landmændene fremover ikke kun skal være fødevareproducenter, men også naturforvaltere.

- Der er nogle ting, vi skal se i øjnene. Det med kun at producere og dyrke jorden holder ikke i fremtiden. Det øvrige samfund vil kræve, at vi også dyrker naturen og sørger for, at de områder, som ikke er egnet til konventionel dyrkning, bliver tilplantet og holdt, siger den unge landmand.

Niels Brems forudser, at en bedrift på 200 hektar meget vel kan komme til at bestå af 150 hektar dyrket jord og 50 hektar naturområder, som vil være tilgængelige for den øvrige del af befolkningen. Og den udvikling frygter han ikke.

- Jeg tror, det kan blive en lige så god forretning for os som at dyrke jorden på almindelig vis. Jeg er sikker på, vi får kompensation for vores rolle som naturforvaltere. Det er der lagt op til med de nye støtteordninger, hvor der er afsat store beløb til sikring af livet på landet, siger han og tilføjer, at rollen som naturforvaltere i virkeligheden er en af de helt store udfordringer til fremtidens landmænd.

- Det er den udvikling, som vil være socialt acceptabel, så den skal vi ikke gå imod. Men om jeg selv er mest producent eller naturforvalter, når jeg fylder 50, tør jeg ikke sige noget om på nuværende tidspunkt, siger Niels Brems, der dog har en formodning om, at det for hans vedkommende bliver producentrollen, som kommer til at fylde mest.

Planen er, at han her i løbet af 2005 etablerer sig og danner et selskab sammen med sin bror. Produktionen vil basere sig på 600 søer, som går i en lejet stald i Næsbyhoved Broby. Selskabet vil i starten producere 15.000 30 kilos grise.

- Der er ikke sat mål på produktionens endelige størrelse. Det handler om at skabe en bedrift, som både kan hænge sammen økonomisk og velfærdsmæssigt, og så er det nødvendigt, at den har en vis størrelse, siger Niels Brems, som er sikker på, at det vil blive almindeligt at drive landbrug under selskabsform i fremtiden.

- Svineproduktion er et utrolig kapitaltungt erhverv, så jeg tror, fremtiden ligger i selskaber. Enten i form af familieselskaber, to tre personer der går sammen, eller enkeltpersoner med investeringsforeninger i ryggen, siger han.

Han er samtidig bevidst om, at Nordfyn er et svinetungt område, hvor det kan blive svært at få lov til at udvide produktionen.

- Derfor arbejder vi med planer om at fede smågrisene op i Tyskland. Slagtesvin er dyre i den forstand, at de optager mange dyreenheder. Det er også dem, der giver de største lugtgener. Derfor er det mest hensigtsmæssigt at tage dem ud af produktionen, siger Niels Brems.

Når det gælder fremtiden for landsbyerne, og ikke mindst Skamby, hvor han selv er vokset op, hænger der ifølge Niels Brems et par mørke skyer på himlen. Det er blevet besluttet, at Skamby Skole skal lukke, og hvis det ikke lykkes at etablere en friskole, som der er planer om, kan det få negative konsekvenser for lokalområdet.

- Problemet for Skamby Skole er, at der de sidste 10-15 år er flyttet en del ressourcesvage familier til byen, fordi husene er meget billigere end et hus i f.eks. Odense. Det er folk med en lav indkomst, som har deres at slås med, og det har betydet, at skolen har fået et stort antal ressourcesvage elever, som skolen har svært ved at håndtere.

- Mange elever er længe om at lære at læse m.m., da de ikke får den fornødne hjælp derhjemme. Det er uforsvarligt, for så bliver det undervisning efter den laveste fællesnævner, og det har fået mange af de ressourcestærke familier til at tage deres børn ud af skolen og flytte dem et andet sted hen. På den måde rammer det dobbelt hårdt, fordi der så heller ikke er nogen elever til at trække gennemsnittet op, siger Niels Brems, som håber, at planerne om en friskole bliver en realitet.

Der sker dog også positive ting i Skamby. Købmanden, som ellers havde lukket, er blevet købt af et ungt par, som gør et stort stykke arbejde, bl.a. ved at køre varer ud til de ældre i byen. Kroen er også blevet overtaget af ildsjæle, som bl.a. holder antiksalg.

- Det er ildsjæle, som gør et stort stykke arbejde for at holde liv i Skamby. Det er også nødvendigt. Ellers dør byen lige så stille ud, forudser Niels Brems.

Alt i alt ser han dog optimistisk på fremtiden – både når det gælder hans egen karriere som landmand, og når det gælder »livet på landet« i almindelighed.

- Hvis man er parat til at omstille sig – og det skal man være – så tror jeg ikke, der bliver problemer. Landbrugsproduktionen vil nok blive samlet i større enheder og blive mere teknologisk, men man vil også se en anden udvikling: landmanden som naturforvalter. Og det har jeg det fint med, siger Niels Brems og tilføjer:

- Jeg tror, landbruget bliver meget mere accepteret, når det ikke kun handler om produktion. Det er ikke acceptabelt at støtte landbruget, men det er fuldt ud acceptabelt at støtte natur og miljø. Det skal vi have for øje, og hvis vi har det, så tror jeg, der bliver plads til os alle på en ordentlig måde.

Læs også