Fiskene gisper efter vejret. Havbunden er dækket af et ligklæde. Største iltsvind i 25 år.

Overskrifter om havmiljøets tilstand er blevet »fast inventar« i medierne hvert eneste år. Landbruget får skylden, og det generer formanden for De Fynske Landboforeninger, Niels Hansen, der havde afsat en betydelig del af sin beretning på foreningens delegeretmøde i torsdags til miljøspørgsmål.

- Gang på gang får vi at vide, at farvandene omkring Fyn er miljømæssigt sårbare områder, som vi skal passe på. Det samme gælder en række naturområder. Så snart, der konstateres iltsvind, peges der entydigt på landbruget, konstaterede han.

- Det generer mig med de bombastiske udmeldinger, som efterfølgende viser sig ikke at holde vand. Vi ser gang på gang de samme billeder fra et særligt udvalgt sted, som overdramatiserer hele problemet. Alle er enige om, at det er en illusion, at man helt kan undgå iltsvind. Og man er ligeledes enige om, at landbrugsproduktionen kun er en af mange faktorer, der er årsag til iltsvind, tilføjede Niels Hansen og efterlyste en mere nuanceret og korrekt indfaldsvinkel til problemet - også i medierne.

Også den nyvalgte fynske formand for Dansk Familielandbrug, Ib Jensen, er utilfreds med den »automatiske« udmelding om iltsvind, der næsten kommer hvert eneste år sidst på sommeren.

- Jeg bliver en lille smule sur på Fyns Amt, når de hvert eneste år i august måned melder ud, at vi nu har det værste iltsvind i 25 år. Hvis det virkelig passer hvert eneste år, så er det jo helt galt, det vi har gjort indtil nu. Og skal vi så fortsætte med mere af den samme medicin, spurgte han.

- Det er simpelthen ulideligt og uholdbart, at det kan tage halve og hele år at danne sig et samlet overblik over produktionen på en enkelt ejendom. Det kan hverken landmanden eller det offentlige være tjent med.

Det sagde Niels Hansen, da han tog problemet med overproduktion af især svin, som har taget meget spalteplads i medierne, op i sin beretning. Han illustrerede problemet med en enkel historie:

- Hvis der ligger tre nabogårde med hver 100 grisesøer, og den ene landmand køber de to andre og bygger en ny stald til 300 søer, så kan det ikke lade sig gøre, for så kommer der en øget belastning. Det er virkeligheden i dag. Men der er jo ikke tale om en udvidelse af produktionen, men om en rationalisering af den eksisterende produktion, sagde Niels Hansen.

Han pegede på, at der er to ting, der bør ligge klart. Den ene er en oversigt over tal for, hvor mange næringsstoffer, der tilføres omgivelserne fra produktionen, den anden er hvor, og hvor stort et areal næringsstofferne bliver fordelt på. Desuden hvor meget lugt der afgives fra produktionen.

- Der er en tendens til, at man vender tingene på hovedet og siger, at produktionen overhovedet ikke må kunne lugtes. Tingene går over gevind, hvis man tror, at købet af et hus med tilhørende 1500 kvadratmeter jord på landet giver garanti for uhindret adgang til sjov og strand og garanti for, at man hverken kan høre eller lugte den oprindelige befolkning og dens produktion, sagde Niels Hansen.

Formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Fyns Amt, Poul Weber, er enig i, at det er et stort problem, at man ikke kan definere produktionen på en sikker måde.

- Det er et problem for landbruget, og det er et problem for myndighederne. Vi har forsøgt om det kunne lade sig gøre at finde ud af, hvordan produktionen egentlig ser ud i forhold til de tilladelser, der er givet, men der mangler meget koordinering, før det kan lade sig gøre, erkendte Poul Weber.

- Vi har alle sammen en interesse i at få det defineret, fordi det giver en usikkerhed i forhold til omgivelserne. Det giver også et imageproblem, ved at man nemt kan blive skudt i skoene, at der fifles med tingene. Det gør der ikke, men tingene kan ikke defineres, sådan som det er i dag.

- Det er et kæmpeproblem, som alle må arbejde for at få gjort noget ved. Ellers vil vi hele tiden havne i denne her diskussion, sagde Poul Weber, som samtidig slog fast, at lugt er landbrugets største problem.

- Det store problem er ikke de store landbrugskøretøjer og gyllekørslen på vejene i en kortvarig periode af året. Problemet er de staldanlæg, som lugter så meget, at det ikke er sjovt at være nabo til dem. Derfor handler det om at få udviklet nogle teknologiske løsninger på problemet, som også kan hænge sammen økonomisk. Det vil give noget på miljøsiden, men også meget i forhold til omgivelserne, så man ikke kommer i strid med sine naboer, sagde Poul Weber.

(2) 22-42-fy

- Det er simpelthen ulideligt og uholdbart, at det kan tage halve og hele år at danne sig et samlet overblik over produktionen på en enkelt ejendom. Det kan hverken landmanden eller det offentlige være tjent med, sagde Niels Hansen.

(2) 24-42-fy

- Det er et problem for landbruget, og det er et problem for myndighederne. Vi har forsøgt om det kunne lade sig gøre at finde ud af, hvordan produktionen egentlig ser ud i forhold til de tilladelser, der er givet, men der mangler meget koordinering, før det kan lade sig gøre, erkendte Poul Weber.

De lange administrationstider i amtet generer fortsat mange landmænd, som gerne vil udvide og udvikle deres produktion.

- Der var en overgang udsigt til en nedbringelse af administrationstiderne. Det er der ikke mere. Tværtimod vokser sagsmapperne med ubehandlede og uafgjorte sager. Det er ikke tilfredsstillende at føle sig syltet i systemet, sagde Niels Hansen på delegeretmødet. Han tilføjede, at når man sætter et regelsæt op, så må man også forvente, at der bliver afsat ressourcer til at administrere reglerne.

Poul Weber erkendte problemet.

- Vi kæmper med de lange administrationstider. I indeværende år har vi sat ekstra ressourcer af, og - sagt med forsigtighed - vi er på vej i den rigtige retning igen. Men jeg må samtidig sige, at vi har mange klagesager på Fyn. De tager også en masse ressourcer, påpegede formanden for amtets Trafik og Miljøudvalg, som vurderede, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i dag ligger omkring et halvt år.

Der er behov for politikere som træffer ansvarlige beslutninger. Men det kniber undertiden, mener Niels Hansen.

- Det er ikke in at træffe beslutninger, som ikke slavisk følger de mest rabiate miljøfanatikeres anvisninger, konstaterede Niels Hansen, som illustrerede sin påstand med den omsorg, der er udvist for den lille hasselmus i forbindelse med det fynske motorvejsbyggeri.

Konkret er der budgetteret med en faunapassage, så den lille syvsover kan krydse motorvejen uden at sætte liv og lemmer på spil.

- Når vi spørger til, hvordan ansvarlige politikere kan træffe en sådan beslutning, der i bedste fald ikke skader musen, trækker man på skulderen. Den sag er ikke bøvlet værd. Man risikerer en udsættelse af projektet, som nemt ville betyde en fordyrelse af de 30 millioner kroner, som passagen er budgetteret til.

- Og hvem bryder sig om at få det omdømme, at man ikke vil hjælpe den stakkels mus, selv om den er et dovendyr, der kun er aktiv om natten i den lyse del af året, ironiserede Niels Hansen.

- Jeg vil opfordre formanden til at gå ind for, at mælkekvoterne bliver givet fri, så landmændene kan handle dem indbyrdes i stedet for, at de skal ind over kvotebørsen.

- Jeg synes, det er utrolig umoralsk og dobbeltmoralsk, at kommunerne, når de bortforpagter jord, kræver, at det skal dyrkes økologisk. Det gør de samtidig med, at de betaler godt for at komme af med deres slam og i øvrigt fraskriver sig alt ansvar i den forbindelse.

- Læg gebyr på klager. Det vil formindske antallet. Og giv flere landmænd lov til at flytte staldene ud i det åbne land, hvor de ikke generer omgivelserne så meget, so de måske gør i dag.

(Til Niels Hansen) Du er ligesom en ål, der boltrer sig i det rene vand i Odense Å, når du fremlægger din beretning.