- Den nye skovlov, der træder i kraft 1. oktober i år, lægger op til, at det er lovligt at lade skov komme af sig selv. Det kan være fornuftigt på kort sigt, men man skal gøre det med omtanke. Det er ikke altid det, der kommer på den måde, der vil komme til at kaste noget af sig.

Det siger den daglige leder af Skovdyrkerforeningen Fyn, skovrider Frands Fraas Nielsen, som onsdag den 1. september kan fejre 25 års jubilæum som skovrider på Fyn. Og han fortsætter:

- Selve ordet skov-brug indikerer, at man gerne vil kunne høste noget på et tidspunkt. Men det er ikke sikkert, at de træsorter, der kommer af sig selv, bliver noget værd produktionsmæssigt. Derfor kan vi lige så godt lave noget ordentlig skov. Dér kan man også gå på jagt - og høre nattergalen synge - samtidig med, at man får en produktion.

- Det bliver en balancekunst mellem miljømæssige og produktionsmæssige hensyn, erkender skovrideren. Men jeg mener, at hvis man skal lave skov, kan man lige så godt lave det ordentligt, så det engang i fremtiden kan kaste noget af sig. Man får alle »sidegevinsterne« med alligevel.

Frands Fraas Nielsen blev født i Salling nord for Skive for snart 55 år siden. Han blev forstkandidat i 1977, og 1. september 1979 blev han ansat som skovrider ved Småskovsforeningen for Odense og Assens Amter, der senere blev til Skovdyrkerforeningen Fyn Nord, og som for to år siden fusionerede med den tilsvarende forening på Sydfyn til Skovdyrkerforeningen Fyn, der har kontor på Agrogården i Ringe.

- Da jeg blev ansat, havde Småskovsforeningen ca. 400 medlemmer med tilsammen 3.300 ha skov, fortæller Frands Fraas Nielsen. Skovdyrkerforeningen Fyn har i dag 800 medlemmer med i alt ca. 8.500 ha skov, og foreningen beskæftiger 13 funktionærer.

- Sidste år omsatte vi 490.000 juletræer, godt 1.000 tons klippegrønt samt 20.000 m³ gavntræ - halvt løv og halvt nål.

- Mange ting har ændret sig i løbet af de 25 år, konstaterer den jubilerende skovrider. Da jeg gik på Landbohøjskolen, hed det sig, at med gran tjente man dobbelt så meget dobbelt så hurtigt. Derfor plantede alle rødgran i de år.

- Men allerede omkring 1990 skiftede billedet. De første år solgte vi ca. 150.000 planter af rødgran - nu sælger vi 10.000 om året. Ofte træffes beslutninger om plantninger ud fra, hvordan priserne er på de forskellige varer i dag.

- I dag er løvtræ bedre end gran, og i dag plantes næsten udelukkende løvtræ. Det bliver løvtræer, der i fremtiden kommer til at danne skovene i Danmark - som det for øvrigt har været i mange år.

- Hvis du skulle starte forfra, ville du så også være skovmand?

- Det tror jeg, lyder svaret. Ganske vist er jeg i dag mere administrator, end jeg har opgaver ude i skovene. Men så har jeg heldigvis min egen skov, hvor jeg bruger mange timer i min fritid.

- For tiden er det op ad bakke hver dag med skovbruget. Det er træls, hvis det, man arbejder med, ikke kaster noget af sig. Men samtidig er det en udfordring. Man må se at finde nogle løsninger - nogle veje gennem det her.

- Med hensyn til juletræerne er der meget, der tyder på, at det begynder at vende i år. Der bliver færre træer, og det må føre til højere priser.

- Træ har altid været en international handelsvare. Vi ved, at er laves en masse billigt træ i Østeuropa - i kraft af lave lønninger. Vi skal have dem sat i gang. Så forbruger de nogle ting, og så bliver der pris på de varer, vi alle handler med. I øvrigt kan udviklingen i Kina godt få en positiv indflydelse på skovbruget. Tænk bare, når alle kinesere på et tidspunkt vil have en avis. Det vil øge efterspørgslen på træ, og det vil hæve priserne.

- Jeg er ikke pessimist, fastslår Frands Fraas Nielsen. Jeg prøver at finde nogle veje. Det gælder om at se muligheder frem for begrænsninger. Det er vejen frem.

Skovrider Frands Fraas Nielsens 25 års jubilæum markeres med en reception på Agrogården i Ringe onsdag den 1. september kl. 13.30-16.30