Hesteskuets tovholder 70 år

(LANDBRUG FYN)

Dagen efter årets hesteskue på Brahetrolleborg - nærmere bestemt søndag den 18. juli - fyldte en af nøglepersonerne bag gennemførelsen af det traditionsrige hesteskue, forhenværende godsfuldmægtig Leif Rasmussen, 70 år.

Leif Rasmussen var fra 1963 og næsten 40 år frem ansat som godsfuldmægtig på Brahetrolleborg Gods. Han varetager stadig opgaven som leder af skuets sekretariat, når Brahetrolleborg Hesteskue afholdes på godsets område hvert år den tredie lørdag i juli, og han er dermed »tovholder« og en vigtig nøgleperson i afviklingen af hesteskuet.

Leif Rasmussens store fritidsinteresse er arkæologi, og han er blandt andet formand for den fynske amatørarkæologiforening, Harja, ligesom også idrætten - ikke mindst fodbolden - altid har optaget ham.

Læs også