Fyn i front med fælles forsøg

(LANDBRUG FYN) De fynske landbrugsorganisationer har netop underskrevet en aftale om fremover at udføre Landsforsøgene inden for planteavlen i fællesskab

Som så ofte før er fynsk landbrug på forkant med udviklingen. Denne gang gælder det samarbejde om udførelse af Landsforsøgene under Landscentret, Planteavl. De fire fynske foreninger, Agrogården, Fyns Familielandbrug, LandboFyn og Patriotisk Selskab, har netop i sidste uge underskrevet en aftale om at fungere som en »Landsforsøgsenhed« med virkning fra 1. august 2004 og foreløbig tre år frem.

Det fynske samarbejde er et led i en rationalisering af Landsforsøgene, hvis formål blandt andet er at sikre kvaliteten i forsøgsarbejdet og at forbedre økonomien på det enkelte forsøgssted.

De fynske foreninger har allerede i nogle år arbejdet sammen om grovfoderforsøg. Og nu er man altså med fra starten i den rationalisering af Landsforsøgene, som skal finde sted i 17 »landsforsøgsenheder« landet over.

- Tidligere kunne man måske ikke se nogen fordele ved et samarbejde. Men med færre folk og færre foreninger skal der gøres noget, siger Anne Sloth, der er chefkonsulent i Agrogårdens planteavlsafdeling og chef for det nye forsøgssamarbejde.

- Tidligere havde hver forening sine egne forsøg, fordelt på måske 30-40 steder på Fyn. I oplægget fra Landscentret, Planteavl, peges der blandt andet på, at et af formålene med samarbejdet er at forbedre økonomien i forsøgsarbejdet.

- Økonomien vil altid være et spil mellem det faglige og det rationelle, erkender Anne Sloth. Man udvikler ikke ny viden uden, at det koster noget. Spørgsmålet er, hvad det ville have kostet, hvis vi ikke havde haft vores uvildige, uafhængige forsøgsarbejde. Det, det koster, får landmændene så rigeligt igen.

I den forbindelse henviser hun til en sammenligning foretaget af Landsforsøgene i 2001. Heraf fremgik, at der ved den danske strategi for svampebekæmpelse i hvede sparedes ca. 500 kroner pr. ha i forhold til det system, man brugte i Slesvig-Holsten. Og ca. 300 kroner pr. ha i forhold til det engelske system.

- Ganger man det op med de ca. 45.000 ha med hvede i Agrogårdens område, giver det en besparelse på mellem 13 og 22 millioner kroner - alene til svampebekæmpelse. Så forsøgsarbejdet er afgjort en god investering, understreger Anne Sloth.

Den opfattelse får tilslutning fra Ib W. Jensen, Glamsbjerg, der er næstformand for Landsudvalget for Planteavl, og som sammen med det andet fynske medlem af Landsudvalget, Hans Ejler Bang, Refsvindinge, og formændene for planteavlsudvalgene i Patriotisk Selskab, LandboFyn og Agrogården, udgør den »politiske« ledelse af det fynske forsøgssamarbejde.

- Jeg er overbevist om, at vi som landmænd får pengene til forsøgsarbejdet hjem igen, siger Ib Jensen. Bare sådan en ting, som at mange »heksemidler« er blevet stoppet i forsøgene, sparer os for en masse penge.

- Et af målene er en højnelse af kvaliteten i forsøgene. I øvrigt, erkender Ib Jensen, er vi pisket til at rationalisere. Vi har jo ingen produktionsafgifter til at finansiere forsøgsarbejdet.

Læs også