Hvor skal vi hen? Det spørgsmål stillede Dansk Planteværn på foreningens årsmøde, hvor man havde inviteret tre interessenter til at »skyde« sig ind på fremtiden for Dansk Planteværn og brugen af plantebeskyttelsesmidler. - Vi er klar over, at anvendelsen af vore produkter har konsekvenser – positive som negative, sagde foreningens formand, Freddy Kjøng Pedersen, før han gav ordet til de tre debattører: viceformand i Dansk Landbrug Henrik Høegh, vært på Deadline DR2 Christine Antorini, og forskningschef Carsten Beck, Instituttet for Fremtidsforskning. Henrik Høegh startede med at konstatere: - Pesticider, som vi kender dem i dag, vil også være et hjælpemiddel til sikring af den fremtidige planteproduktion. Men det er også vigtigt at få udviklet nye midler, som både er effektive overfor skadegørerne og som fortsat mindsker påvirkningen af det omgivne miljø. - I landbruget, tilføjede han, vil vi arbejde meget på at reducere pesticidforbruget yderligere. Jeg håber også, at Dansk Planteværn vil arbejde positivt med i den retning, selv om I lever af at udvikle, producere og ikke mindst sælge planteværnsmidler. Henrik Høegh sagde også, at landbrugt fortsat vil forsyne markedet med økologiske produkter. - Det er vigtigt for dansk landbrug, at vi kan forsyne markedet med de ønskede økologiske produkter. Vi ønsker ikke en voldsom overproduktion, men vi er heller ikke interesserede i, at der skal være mangel på dansk producerede økologiske varer, sagde han. Forbrugernes repræsentant, Christine Antorini, fornemmede dog en ambivalens i landbruget og kemikalieindustriens tilgang til økologien. - I synes, det er godt nok, at økologien er der, fordi den giver forbrugerne nogle valgmuligheder. Men jeg tror, man skal se på økologien på en anden måde, nemlig som et meget vigtigt alternativ, som er med til at udvikle det traditionelle landbrug, sagde hun og trak en parallel til den udvikling, Christiania efter hendes mening satte i gang på det sociale område, den gang fristaden stadig repræsenterede et alternativ til det eksisterende samfund. - Men hvis man skal udnytte det alternative i andre miljøer – her det økologiske – så skal der også nogle økonomiske midler til. For det er altid svært at være alternativ til det etablerede, sagde Christine Antorini og pointerede en ekstra gang, at det er i det veletableredes interesse, at der findes alternative miljøer. Hun slog samtidig fast, at der som sådan ikke er et reelt alternativ til det moderne, højteknologiske landbrug. Men det skal hele tiden udfordres.

Henrik Høegh satte også fokus på bioteknologien, som han ser store perspektiver for i fremtiden. Dem vil landbruget gerne udnytte. - Men det skal ske under to vigtige forudsætninger: Sikkerheden skal være i orden for mennesker, natur og miljø, og forbrugerne skal acceptere gensplejsede afgrøder, understregede Henrik Høegh og tilføjede, at dansk landbrug aktuelt ikke har noget stort behov for at kunne dyrke herbicidresistente afgrøder. - Men, sagde han, jeg er overbevist om, at vi kunne vinde på flere fronter ved at udnytte bioteknologien, f.eks. til større sundhed, bedre ernæring for mennesker og husdyr, bedre næringsstofsammensætning og bedre udnyttelse og dermed et mindre forbrug af hjælpestoffer. Christine Antorini slog fast, at forbrugerne er utrygge ved bioteknologien. - Men, fortsatte hun, i denne sag er jeg fuldstændig politisk ukorrekt i forhold til forbrugerne. Jeg ser selv mange potentialer i bioteknologien. Men man skal tage folks bekymringer alvorligt. Man kan ikke bygge alt på videnskabelige fakta. Der er også følelser og politisk med i sagen. Carsten Beck pegede på, at hverken landbruget eller den bioteknologiske industri har formået at komme med argumenter, der kan sælges til forbrugerne. - Hvis man skal overbevise forbrugerne om bioteknologiens velsignelser, bliver man nødt til at dokumentere, at den har nogle fordele, som kommer forbrugerne til gode. Det har man foreløbig ikke formået, konstaterede fremtidsforskeren.

Svaret på Dansk Planteværns spørgsmål: Hvor skal vi hen? besvarede Christine Antorini vel nærmest på følgende måde: Sæt selv en positiv dagsorden. - Det er næsten altid omverdenen, der skal trække landbruget og Dansk Planteværn til truget. I brokker jer, når nogen forlanger, at I skal sænke forbruget af sprøjtemidler osv. Tænk hvis branchen selv tog teten og satte dagsordenen, sagde Christine Antorini, som dog også roste Dansk Planteværn for at være blevet bedre til at kommunikere med omverdenen. - Men, tilføjede hun, i mange år har I været elendige til at tage diskussionerne med omverdenen. I har mistet troværdigheden over en årrække. Og når man har mistet troværdigheden, så tager det utrolig lang tid at genvinde den. Det er det lange seje træk. Fremtidsforsker Carsten Beck slog fast, at tendensen med at stille erhvervslivet mere til ansvar overfor det, de går og foretager sig, ikke vil blive mindre i fremtiden. Tværtimod. - Fokuseringen på miljøet forsvinder ikke. Og det hjælper ikke at komme med en masse rapporter og grønne regnskaber. Dem kan alle få lavet. Forbrugerne vil hellere se noget action, sagde Carsten Beck, som også slog fast, at de mål, branchen sætter sig, hele tiden vil være i bevægelse. - Landbruget og Dansk Planteværn bør gå ud med nogle positive visioner. Men det bør være visioner, som er baseret på en anerkendelse af, at dansk landbrug lige som alle andre sektorer aldrig nogensinde når i mål. Man når ikke på noget tidspunkt frem til den stationære tilstand, hvor man kan sige: Nu er vi, hvor vi skal være.