(Effektivt Landbrug) - Kommissionen er på vej til at fralægge sig ansvaret for yderligere overskudsproduktion af mælk i EU, mener mejeriforeningens formand Kaj Ole Pedersen.
Mejeriernes afregning til de danske mælkeproducenter bliver mindre i de kommende år.
På mejeriforeningens generalforsamling i sidste uge lagde formand Kaj Ole Pedersen i sin mundtlige beretning vægt på et kommende fald i EU’s interventionsprisniveau på 22 procent i forhold til det aktuelle på cirka 207 øre/kg standardmælk.
Et fald som vil slå igennem på afregningerne - med mindre mejerierne finder på nye tiltag, som kan afbøde slaget.
Det bliver ikke kun den såkaldte midtvejsevaluering af EU’s landbrugspolitik, der som bekendt i sommer udviklede sig til en egentlig reform, som kommer til at koste så dyrt på de kommende års mælkeafregninger.
- Skulle nogen i forsamlingen have fået opfattelsen af, at prissænkninger i fremtiden kun er noget, der tales om i Mejeriforeningen, men som aldrig bliver til noget, kan jeg kun sige: »Nu sker det altså«, fastslog formanden.
I 1999 vedtog landbrugsministrene den såkaldte Agenda 2000, som for mælkens vedkommende betød sænkede interventionspriser for smør og skummetmælkspulver fra 2005. Den seneste reform begrænser tilmed de mængder, EU kan opkøbe ved intervention.
- Loftet over interventionen kan kun tages som et tegn på, at Kommissionen er på vej til at fralægge sig ansvaret for yderligere overskudsproduktion af mælk i EU, påpegede Kaj Ole Pedersen.
For øjeblikket er den reelle selvforsyningsgrad i EU cirka 120 procent.
- Ganske vist har vi i Danmark altid været i stand til at afregne en 20–40 procent højere pris end interventionsniveauet. Men erfaringerne har vist, at priserne på sigt har en klar tendens til at rette sig ind efter interventionsniveauet, forklarede mejeriforeningens formand.
- De forholdsvis høje mælkepriser i Danmark skyldes vort høje niveau, hvad angår forædling og kvalitet, samtidig med at vi har Europas mest rationelle mejeristruktur. I fremtiden forventer vi naturligvis, at vi fortsat kan holde afstand til bunden af markedet – men sagen er jo, at vi for at undgå fuldt gennemslag af sænkningen af interventionspriserne faktisk skal øge afstanden, erkendte Kaj Ole Pedersen.
(2) 11-45-ef
- Loftet over interventionen kan kun tages som et tegn på, at Kommissionen er på vej til at fralægge sig ansvaret for yderligere overskudsproduktion af mælk i EU, påpegede Kaj Ole Pedersen på Mejeriforeningens generalforsamling. (Arkivfoto: Erik Hansen)
faktaboks
- Interventionspriserne for smør sænkes i alt 25 procent i fire trin fra 2004 til 2008.
- For skummetmælkspulver reduceres prisen i tre trin med 15 procent fra 2004 til 2007.
- Samtidig indføres et årligt loft over Kommissionens opkøb til smørinterventionslagrene på 70.000 ton, som gradvist sænkes til 30.000 ton i 2008. Overskrides loftet, kan Kommissionen helt stoppe interventionen eller købe op til en lavere pris gennem licitation. Et lignende system findes allerede for skummetmælkspulver.
- Som kompensation for de lavere priser indføres gradvist de såkaldte mælkekvotepræmier fra 2004. Gennemsnitligt vil præmierne udgøre 8,9 øre i 2004; 17,8 øre i 2005 og 26,6 øre i 2006. I det første år vil præmien blive udbetalt i forhold til den mælkekvote, man disponerer over den 31. marts.
At den 31. marts er skæringsdatoen betyder, at præmien for den kvote, som bliver omsat på den kommende kvotebørs – og som overdrages den 1. april - forbliver hos sælgeren i 2004. Først i 2005 vil køber få præmie for denne kvote.
Af de 8,9 øre som præmien vil udgøre det første år, vil en del dog blive udbetalt via den såkaldte nationale konvolut. Det vil sige, at ministeren for denne del kanfastlægge fordelingskriterierne.
- Mælkekvoterne er forlænget til 2014/15. Kvoten i blandt andet Danmark forhøjes med tre gange 0,5 procent i perioden 2006-2008.
- Mælken angribes ofte, og det på et helt forkert grundlag, sagde Kaj Ole Pedersen under sidste uges generalforsamling i mejeriforeningen.
I et afsnit af den populære tv-serie Nikolaj & Julie blev en af seriens elskelige hovedpersoner for eksempel budt mælk til kaffe, men svarede: »Nej tak. Jeg holder den slanke linie.«
- Det er desværre ikke første gang mælken har fået en hård medfart i den tv-serie, fortalte Kaj Ole Pedersen videre:
- En anden gang fik hovedpersonernes fælles barn mælkeallergi med stor ballade og spektakel til følge. For mælk er godt stof, beklagede formanden overfor de fremmødte.
Han havde også hårde ord til et andet fænomen, der i disse ord vinder stadig større folkelig interesse:
- En gruppe af såkaldt alternative, selvbestaltede behandlere og andre har uretmæssigt fået stor succes med deres forkerte budskaber om, at mælk er skadelig, fedende og meget andet uheldigt.
Myterne om mælk er baggrunden for, at Mejeriforeningen her i efteråret lancerer kampagnen med titlen: »Ned med mælken!«
En bred oplysningspjece lægger de 10 væsentligste myter om mælk op på bordet og forklarer, hvordan sagerne i virkeligheden hænger sammen.
- Alle vores fakta er videnskabeligt underbyggede, men fortalt på en direkte og lettilgængelig facon, forklarer mejeriernes formand.
Budskaberne i kampagnen »Ned med mælken!« er blandt andre: »Mælk feder – ja men kun hvis man samtidig spiser for meget«, »Mælk giver allergi – ja, men kun hos ganske få. Under én procent af alle danskere har mælkeallergi«.