For cirka halvandet år siden skrev vi her i bladet om Kaj Thomsen, Hedegård ved Bindslev i Vendsyssel. Han havde rundet de 40 år og besluttet at sælge mælkekvoten og de 75 SDM køer med tilhørende opdræt.

Kaj Thomsen gav dengang udtryk for, at han egentlig godt kunne lide køer, men nok alligevel lige manglede den sidste gnist til at springe ud i en investering på 10 millioner kroner til en udvidelse af besætningen samt ny stald til erstatning for den gamle, nedslidte bindestald. Sidste år til april var det endelig slut med malkekøerne, som ellers havde spillet en central rolle på Hedegård igennem mange år.

Effektivt Landbrug lagde for nylig vejen forbi Hedegård igen, hvor Kaj Thomsen nu koncentrerer sig om markbruget på 148 hektar plus brak og en betydelig minkbesætning. Mest fordi han, allerede inden køerne blev sat ud, planlagde at fortsætte med at producere grovfoder, som skulle sælges til naboer med malkekøer, som der stadig er mange af på egnen.

De lave priser på først og fremmest korn betød, at der let kunne hentes et større udbytte på grovfoderproduktion, og det billede har som bekendt ikke ændret sig siden.

Med omkring bordet var også de tre mælkeproducenter, nemlig Anders Pedersen, Tingmarken, hvor der er 120 SDM køer, Johan Peters, Øster Hejselbæk, der også har 120 SDM køer, og Anders Overgaard, Præstegård, hvor besætningen er på 90 SDM køer.

Fælles for de tre mælkeproducenter er, at de ligger lige på vippen med hensyn til at have jord nok selv til at kunne producere tilstrækkeligt med grovfoder og komme af med gyllen.

Der er tale om tre individuelle, mundtlige aftaler uden tidsmæssige begrænsninger.

- Vi har ingenting skrevet ned, for her oppe i Vendsyssel er en mundtlig aftale lige så god som en skriftlig, lyder det gemytligt ved kaffen og rundstykkerne. Aftalerne kan ganske vist opsiges, men det kommer man selvfølgelig ikke og gør, når først majsen er sået.

- Der er vist ingen tvivl om, at det er bedre at købe en del af grovfoderet end at skulle ud og købe mere jord til mindst 80.000 kroner pr. hektar, føjer Anders Pedersen til.

- Sidste år aftalte vi en foderenhedspris på 90 øre ved en kvalitet på 1,20 kilo tørstof pr. foderenhed. Foderenhedsprisen blev så reguleret efter et system, hvor den faldt til 89 øre, hvis der skulle 1,21 kilo tørstof til en foderenhed eller steg til 91 øre ved 1,19 kilo tørstof til en foderenhed og så videre, forklarer Anders Overgaard, der tidligere har været kvægbrugskonsulent i en årrække.

- Den løbende prisberegning og afregning baserer sig på en kombination af løbende foderanalyser, vejning af læs samt opmåling af ensilagestakke. Dette giver ikke en 100 procent nøjagtig afregning, så hele samarbejdet bygger i vid udstrækning på tillid, konstaterer Johan Peters.

Den beregnede foderenhedspris inkluderer finsnitning, transport med to vogne til købers ejendom samt sammenkøring af stakken. Kræves der tre vogne til transporten, betales den tredje vogn af køber. Lukning af stakken med plastfolie med videre skal køber klare.

Kaj Thomsen henter i dag et højere dækningsbidrag pr. hektar ved at dyrke majs til sine naboer, end korn og raps kan give med de nuværende priser. Og for de tre købere er der tale om en favorabel foderpris sammenlignet med diverse indkøbte fodermidler, som er alternativet.

Helt uafhængigt af aftalerne om majsensilage leverer Johan Peters, Anders Pedersen og Anders Overgaard hver især en nærmere fastsat mængde gylle til Kaj Thomsen. Gyllen skal leveres udlagt på marken eller i en buffertank.