Netop Mariann Fischer Boels deltagelse - sammen med to andre »power-kvinder«, henholdsvis den københavnske politidirektør Hanne Bech Hansen og journalisten Ann Mariager - havde utvivlsomt medvirket til, at samtlige 130 stole i krostuen var besat lang tid inden tilmeldingsfristens udløb.

Og selv om de bageste i salen var afskåret fra at se ministeren under hendes indlæg, så gik de ikke glip af hendes hurtige men indgående og veloplagte gennemgang af regeringens aktuelle fødevarepolitik.

- Imidlertid kunne jeg godt ønske mig større udbud og forskellighed. Jeg er således meget lidt imponeret over, at nye fødevarer måske blot er pålæg skåret ud på en ny måde eller mælk hældt på miniflasker.

I den forbindelse så Mariann Fischer Boel gerne flere danske egnsspecialiteter.

- For nuværende findes kun rygeost og gulerødder. Det kan ikke passe i et landbrugsland som vort.

- Her er de unge mænd det største problem. De kender intet til køkkenhygiejne, når de fra mors kødgryder flytter ind på kollegieværelser. Derfor ser vi netop i disse rammer mange bakterietilfælde.

- Jo, lad mig bare nævne vor lidt vovede kampagne. Her var sloganet »Pas på safterne« og særlige plakater, som blev opsat på herretoiletter, bar påskriften »Husk at vaske hænder, når du har rørt ved råt kød!«.

- Kampagnen er kommet i stand i et tæt samarbejde med mange organisationer, blandt andet jer i Familie og Samfund, sagde ministeren, men medgav, at det kan være svært at være forbruger, idet der stort set hver dag kommer et nyt kostråd.

- Et område, som vi ikke må sidde overhørig, er det stigende problem med fedme og overvægt. Der er ligefrem tale om en fedmeepidemi, som breder sig fra USA, hvor overvægten er ved at overhale tobaksrygningen i antallet af dødsfald.

- Når 400.000 danske i dag er svært overvægtige, er det ikke længere folks eget problem, men et samfundsproblem og dermed også et politisk anliggende. Derfor skal der gøres noget for at afbøde problemet.

- Men, påpegede hun, kostpolitikken skal ikke ende med, at det bliver en offentlig opgave at give børnene noget sundt at spise i skolen - eller i det hele taget at sikre dem skolemad frem for chips og colaer.

- Det hele drejer sig om en holdningsbearbejdning. Vil forbrugerne betale mere end de 11 procent af indkomsten, som i dag går til fødevarer? For 30 år siden var andelen det tredobbelte!