Så klare lød ønskerne og kravet fra formanden for Danmarks Landboungdom, Lars Hansen, i forbindelse med foreningens årsmøde, der blev holdt på Bygholm Landbrugsskole ved Horsens.

Lars Hansen, der selv er gårdejer i Dømmestrup ved Odense, lancerede samtidig en ny strategi for landboungdommen, der skal få det stagnerende medlemstal til at stige igen.

- Landbrugsskolerne har fået en strammere finansiering, der »straffer« de mindre skoler. Det var vi med til at foreslå, idet vi ønsker fortsat større skoler, der kan matche tidens krav til efteruddannelse af lærere, og som kan give den optimale uddannelse.

- Vi er dog ikke imponerede af udviklingen, idet vi ser landbrugsskoler fusionere med tekniske skoler for blot at fortsætte med små elevhold sammen med AMU-elever, sagde Lars Hansen i forbindelse med sin beretning, der ikke blev aflagt fra talerstolen som de øvrige, men i stedet fra gulvet midt i forsamlingen - som et led i den nye strategi for foreningen.

- Til stor skuffelse for Danmarks Landboungdom, konstaterede Lars Hansen, ikke mindst i lyset af, at formanden for Dansk Familielandbrug, Peder Thomsen, ellers havde forsikret, at observatørposten ville fortsætte i den nye fusion.

- Ved at gå fra en observatørpost til almindeligt orienteringsniveau sidder vi ikke længere med i beslutningsfasen. Det skal ændres igen, så vi ikke taber indflydelse, fastslog Lars Hansen, der i øvrigt vil stoppe som formand for Danmarks Landboungdom i 2004, når han har siddet i fire år.

Forinden vil han dog stå i spidsen for en helt ny struktur i foreningen. Den bliver lanceret senere, og målet er at gøre landboungdommen til en mere aktiv og attraktiv forening for unge på landet og unge under landbrugsuddannelse.