Farvel til ploven

- Med en kornpris omkring 70 kroner og meget lave priser på træ er det svære tider for godserne. Man er ganske enkelt pisket nødt til at gøre et eller andet for at få den fornødne økonomi i driften.

- På Frijsenborg og Wedellsborg Landbrug har vi helt bogstaveligt solgt ploven, og efter en forsigtig start i efteråret 2001 er vi nu gået helt over til reduceret jordbearbejdning - eller pløjefri dyrkning, som jeg foretrækker at kalde det. Og det gælder både Frijsenborg og Wedellsborg, som hver har ca. 1.300 ha i almindelig landbrugsdrift.

- Erfaringerne har indtil nu været gode. Med en dokumenteret besparelse ved etablering af afgrøderne på godt 630 kroner pr. ha plus en reduktion af medarbejderstaben på ca. tre mand hvert sted - og helt normale høstudbytter - er der god økonomi i pløjefri dyrkning, påpeger forvalter Jens Otto Nielsen, der har det daglige ansvar for landbrugsdriften på Wedellsborg, der ligger på Vestfyn, cirka midtvejs mellem Middelfart og Assens.

- Umiddelbart efter høst harvede vi for at få ukrudt og spildkorn til at spire. Så sprøjtede vi med Round Up, og senere harvede vi yderligere tre-fire gange. Det så ud ad Pommern til, men vi kunne sagtens så i det. Det viste sig, at der var planter nok pr. ha, og de var gode og fine at kigge på.

- De marker, hvor der skulle sås roer, var blevet harvet i gennemsnit tre gange om efteråret. Om foråret blev de sprøjtet med to liter Round Up pr. ha, tilført gødning, harvet op i ca. fem cm dybde og tilsået.

- Senere blev roerne passet med båndsprøjtning og radrensning på samme måde som de traditionelt dyrkede roer. I det hele taget blev alle markerne behandlet ens, uanset om de havde været pløjet eller ej. Det var i virkeligheden et - ganske vist uvidenskabeligt, men til gengæld stort - forsøg.

- Første gang efter høst harver vi kun i 3-5 cm dybde. Senere på efteråret harver vi 5-6 cm dybt, og når vi harver jorden op om foråret, sker det også i kun ca. 5 cm dybde. Endnu har vi kunnet nøjes med én opharvning de fleste steder om foråret. Et enkelt sted - på Fønsskov - hvor der skal være ærter, får det to gange.

I år er alle marker, hvor der skal være forårsafgrøder, blevet sprøjtet med Round Up midt i marts - fire-fem dage før, vi harvede jorden op.

- I høsten 2002 var der ingen forskel på udbytterne i korn, uanset om markerne havde været pløjet eller kun harvet. Og der var heller ingen forskel med hensyn til sygdomme og ukrudt. Alligevel vælger vi i år at helgardere os ved at tage lidt svampemiddel med i den første sprøjtning til hveden for at forebygge hvedens bladplet.

- Men det kørte upåklageligt og uden problemer, konstaterer han. Der var ingen forskel i fremspiring og plantetal, og der var heller ingen forskel på ukrudtstrykket.

- Alle roerne blev passet med båndsprøjtning og radrensning. Den første sprøjtning var nogenlunde ens over hele linien, hvorefter doseringen som normalt blev gradueret efter den aktuelle ukrudtsbestand.

- De forskelle, der var, hænger sammen med forskelle i jordens bonitet, roernes liggetid i kule inden levering og eventuelle andre forhold, som ikke har med pløjning/ikke pløjning at gøre. Faktisk er det vores erfaring, at vi med pløjefri dyrkning får mere ensartede roemarker, også på den sandede jord, idet den jord, der kun har været harvet, er bedre til at holde på fugtigheden end den pløjede jord.

- En af grundene er, at med en kornpris på 70 kroner pr. tønde kan det ikke blive ved at gå, bare at køre videre på den gammelkendte måde. Desuden havde vi en del grej, som var ved at være slidt op og skulle udskiftes. Samtidig stod en del af mandskabet for at holde op ved naturlig afgang, og det gav os mulighed for at reducere medarbejderstaben uden at skulle gøre noget drastisk.

- Som allerede nævnt har vi temmelig gode økonomiske erfaringer efter den første hele vækstperiode. Vi kunne holde udbytterne, vi kan reducere maskinomkostningerne til afgrødeetablering med op mod 700 kroner pr. ha, og vi har kunnet spare tre medarbejdere på hvert af godserne.

- I forvejen såede vi med rotorsæt, som er dyrt at køre med. I dag har vi hvert sted en 12 meter Horsch stubharve og en stor bæltetraktor, og så har vi i fællesskab en ny ni meter Horsch såmaskine, der kan nedfælde ammoniak og så græsfrøudlæg i samme arbejdsgang, som vi sår kornet.

Udover forvalteren beskæftiger Wedellsborg Landbrug fem medarbejdere plus en smed, der betjener både land- og skovbrug.

- Vi hjælper til i skovene med juletræer og pyntegrønt, svarende nogenlunde til et årsværk, fortæller Jens Otto Nielsen. Til gengæld kan vi trække lidt på skovens folk i høst og andre perioder med spidsbelastning.

- Det er vigtigt, at man holder sig oppe i overfladen, når man harver, så man får halm og andet materiale indarbejdet i de øverste centimeter af jorden. Derfor er det vigtigt, at man kan styre harvedybden, og det har vi klaret her ved at benytte Horsch-systemet.

- Det er vigtigt, at man holder sig væk, hvis jorden ikke er tjenlig. Til gengæld får man meget mere jævne marker, når man harver i stedet for at pløje.

- Et andet godt råd er at melde sig ind i Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning. Der har man noget erfaring at trække på. Ligeledes er det godt, hvis man kan komme ind i en erfa-gruppe. Det er rart at have nogle at vende problemerne med, slutter forvalter Jens Otto Nielsen, Wedellsborg.

Frijsenborg & Wedellsborg Land- og Skovbrug er Danmarks største godsdannelse og omfatter i alt 9.800 ha fordelt med 6.100 ha på Frijsenborg ved Hammel i Århus Amt og 3.700 ha på Wedellsborg på Vestfyn.

Til hver af ejendommene hører ca. 1.300 ha agerjord. Derudover hører der til Wedellsborg godt 600 ha under betegnelsen »andre gårde og arealer«. Det samlede skovbrug udgør ca. 6.550 ha og omfatter udover den egentlige træ- og pyntegrøntproduktion også maskinstation, planteskole og jagtvæsen.

Virksomhedens direktør er Bendt lensgreve Wedell, der har det overordnede ansvar for virksomheden i samarbejde med bestyrelsen.

Administrativt er virksomheden opdelt i tre sideordnede ansvarsområder: landbrug, skovbrug og økonomi under ledelse af henholdsvis driftsleder, skovrider og økonomichef.

Driftsleder Lars Rasmussen, Frijsenborg, er ansvarlig for den samlede landbrugsdrift, mens forvalter Jens Otto Nielsen, Wedellsborg, står for den daglige drift af Wedellsborg Landbrug.