Ukrudt og svampe havde bedre vilkår i 2002 end året før. Derfor måtte landmændene bruge flere sprøjtemidler for at holde skadevolderne i skak.

Sådan ser det i hvert fald ud, hvis man bruger kemikaliebranchens salgsstatistik som udgangspunkt. Målt i kroner og øre steg salget af planteværnsmidler i 2002 med seks procent i forhold til 2001. Målt i aktivstof steg salget med fire procent til 2.718 tons svarende til en stigning på cirka 100 tons.

Trods stigningen står det fast, at danske landmænd set over de sidste 15 år har reduceret forbruget af sprøjtemidler betydeligt. Og Dansk Planteværns formand, Freddy Kjøng Pedersen, forudser et yderligere fald i forbruget de kommende år.

- Hvis man skal spå om fremtiden, og de politiske signaler der kommer fra EU, så må vi nok forudse et fald – måske betydeligt – indenfor de næste 10 år. Men det skal samtidig med, at vi for visse grupper af landmænd snart har nået bundlinien for reduktion, sagde han på organisationens årsmøde i tirsdags.

Ifølge landskonsulent Jens Erik Jensen, Landskontoret for Planteavl, har der været et større sygdomstryk i 2002. Men man skal være varsom med at lave en direkte kobling fra salget af planteværnsmidler til virkeligheden ude i marken, mener han.

- Det er farligt, hvis man udelukkende vurderer landbrugets forbrug af sprøjtemidler på baggrund af salgstal fra kemikaliebranchen. De dækker kun salget ud til engrosleddet, siger Jens Erik Jensen og peger på, at forbruget af pesticider skal ses over en årrække, hvis man vil vurdere, om udviklingen går den rigtige eller den forkerte vej.

Det samme mener Dansk Planteværn.

- Salget af planteværnsmidler i de enkelte år er ikke et pålideligt mål for den faktiske anvendelse. Kun trenden over en årrække udtrykker udviklingen i anvendelsen. Dette gælder også for beregningen af den såkaldte behandlingshyppighed, understreger organisationens formand.