Ligger der en velovervejet forretningsmæssigt ide bag, er der fortsat plads til at betræde nye veje på det nordjyske gods Overgaard.

Det vidner et nyopført biogasanlæg om. I løbet af foråret afleveres det første kommercielle biogasanlæg, som selskabet Green Farm Energi har projekteret, til netop Overgaard Gods.

Biogassen, der produceres på baggrund af gødning fra den 990 søer store svineproduktion på godset, skal via gasmotorer drive de generatorer, der forventes at kunne levere 16,5 millioner kilowattimer »grøn strøm« til el-nettet.

Dermed fortsætter godset sin - til tider omtumlede historie - som arnested for nye metoder og ideer til storlandbruget.

Både med sine visionære ideer om produktion i land- og skovbrug og som en af ankermændene i organiseringen af de første nedkastninger af våben med faldskærm til den danske modstandsbevægelses illegale aktiviteter under Anden Verdenskrig. En aktivitet, der betød, at Flemming Juncker senere under besættelsen måtte flygte til Sverige.

Efter krigen blev Flemming Juncker kendt for at introducere nye ideer til landbruget. Blandt andet importerede og anvendte han Danmarks første mejetærsker på Overgaard Gods. Også Danmarks første malkekarrusel blev installeret i tilknytning til Overgaards malkekvægsbesætning. Det skete i 1960’erne.

De første inddæmninger er fra 1880 og perioden 1907-1912, hvor opgaven også dengang ved at tage pusten fra de daværende ejere. Det var Arenstorff-slægten, som midt i inddæmningsarbejdet valgte at afhænde det stærkt forsømte gods til hofjægermester Adolf Frederik Holten Castenschiold i 1910.

Under Flemming Junckers ejerskab inddæmmedes knapt 600 hektar i 1962-63 og igen cirka 400 hektar i 1965.

Mens der i de ældste inddæmninger er ved at blive dannet en smule humus, er det ikke tilfældet med inddæmningerne fra 1960’erne, som stadig er meget sandede.

Fra efteråret 2002 er der imidlertid sket en voldsom udvidelse af Overgaard Gods’ skovareal, da man opkøbte den 916 hektar store Dronninglund Storskov og 62 hektar store Hytten Skov syd for Sæby i Vendsyssel. I disse skove er nåletræ dominerende.

Arealerne med juletræer og pyntegrønt udgør med de nyligt tilkøbte nu sammenlagt 73 hektar, hvoraf kun cirka 15 hektar dyrkes på Overgaard.

Strandenge, øer og andre – i dyrkningsmæssigt forstand – ukurante arealer udgør knapt 400 hektar. Det bringer Overgaard Gods op blandt Danmarks allerstørste godser med et samlet areal på 3.355 hektar.

I fem artikelserier følger Effektivt Landbrug året igennem udviklingen på landbrugsbedrifter med plante-, kvæg- og svineproduktion samt en minkproducent og en maskinstation.

I 2003 følger vi planteproduktionen og de mange andre aktiviteter på Overgaard Gods ved Mariager Fjord.

I en lang periode fra 1938 til 1981 var Overgaard Gods ejet af den navnkundige Flemming Juncher, der blandt andet forestod inddæmningen af cirka 1.000 hektar mod Kattegat.

Visioner og et højt renteniveau overhalede imidlertid den driftige foregangsmands økonomiske formåen, og han måtte i 1981 afhænde Overgaard. Først til den senere bedrageridømte svensker, Mats Alvik, hvorefter den kendte Hadsund-maskinhandler, Jens Lübeck, måtte overtage godset i brugelig pant. Herefter købte den nuværende ejer Peter Andersen Overgaard i 1984.

Siden overtagelsen har godsejer Peter Andersen søgt at udbygge driften til en flersidet virksomhed med blandt andet en svineproduktion med 990 årssøer og salg af 30-kilo grise, 1.342 hektar skovbrug, vognmandsvirksomhed med fem lastvogne, kornoplagring og farvesortering af brødrug samt kornhandel. Den seneste aktivitet er opførelse af et biogasanlæg med el-produktion og et forventet salg af 16,5 millioner kilowattimer årligt.

For at undgå sandflugt har man siden 1987 anvendt pløjefri dyrkning på det 1.635 hektar store markbrug. Vinterafgrøder med hvede, byg, triticale og hybridrug dominerer. Kun en mindre del dyrkes med raps og vårbyg. Hestebønner, markært samt frøafgrøder på godt 600 hektar passes ind i det ellers overvejende kornsædskifte.

Pløjefri dyrkning