Fredningsramte på Rømø føler sig totalt afmægtige

- Vi er lige så afmægtige som folk i et diktatur. Vi har ikke en brik at skulle have sagt. Vi blev ikke taget med på råd før beslutningen om fredningen af Vesterhede på Rømø, og da der endelig blev indkaldt til møde om sagen, fik vi at vide, at der ikke var noget at diskutere, for fredningen var afgjort. Den kunne ikke ankes. Det eneste, vi kunne protestere imod, var erstatningens størrelse.

Gårdejer Christian Krog ved Vesterhede på Rømø føler sig i dag lige så retsløs som en sovjetborger før 1989. En del af hans ejendom er ramt af fredningen, og hverken han eller de andre, der protesterer, kan få et ben til jorden.

- Det hele er trukket ned over hovedet på os. Vi har intet at sige, selv om det er vores levebrød, der bliver ramt. Og så er jeg endda forholdsvis heldig. Min gård ligger uden for fredningen. Det er værre for dem, som bor midt i området. De kan ikke engang skifte vinduer ud uden at skulle bede om lov, og engangserstatningen for fredningen er så lille, at den er latterlig, siger Krog.

- Til gengæld fik vi et fyrsteligt engangsbeløb på 1300 kr. pr. hektar. Det er simpelt hen latterligt. Men igen – jeg var heldig. Jeg har kun 9,5 ha inden for det fredede område af i alt 140 ha. Det er meget værre for dem, der også har fået deres huse fredet. De kan ikke bygge en carport eller sætte nye vinduer i uden at skulle stå med hatten i hånden, og det har de fået et engangsbeløb på cirka 780 kroner for.

- De, der bor i gamle Rømø-huse, er hårdest ramt. De kan ikke engang bestemme farven på deres eget hus, og det bliver dyrt for dem at rette sig efter fredningsbestemmelserne, selv om nogle af dem er pensionister, som ikke har meget at slå til side med, fortsætter Krog.

41 lodsejere er berørt af fredningen. Taksationskommissionen afsatte en erstatning på 1.128.000 kr. til fordeling til de ramte. Deraf blev de 1.060.000 kr. tildelt Jebsen-fonden, så de andre 40 må dele 128.000 kr.

Begrundelsen for den fordeling er, at Jebsen Fonden med fredningen er forhindret i at gennemføre udstykning og salg af 8,9 hektar ubebygget sommerhusområde. Her kunne man ellers have udstykket cirka 30 sommerhusgrunde.

- Det er ret fantastisk i betragtning af, at skibsreder Michael Jebsen efter almindelig opfattelse her på øen i sin tid købte det område netop for at undgå, at der blev bygget sommerhuse i nærheden af hans gamle Rømø-hus, siger gårdejer Krog hovedrystende. Men ham havde fredningsmyndighederne talt med, før sagen blev rejst over for os andre. Vi blev stillet over for et diktat.

Det eneste positive, der er sket under sagsbehandlingen, er, at det fredede areal blev reduceret fra 184 til 138 hektar.

Da de ramte lodsejere i sin tid endelig blev indkaldt til et møde med fredningsnævnet, regnede de med, at de ville få lejlighed til at tale deres sag og argumentere mod fredningskravet. I stedet blev de som nævnt stillet over for en fuldbyrdet kendsgerning, hvor kun erstatningens størrelse kunne diskuteres – og det skulle ikke ske med Fredningsnævnet, men med en taksationskommission.

Her ligger en af de alvorligste procedurefejl efter lodsejernes opfattelse, for nævnet traf sin beslutning på grundlag af en besigtigelse, som lodsejerne mener ikke omfattede det berørte areal.

- Derfor har vi reelt ikke andet håb end ombudsmanden, siger Christian Krogh. Hvis han ikke afgør, at fejlene er grove nok til at kræve en helt ny behandling af fredningskravet, har vi kun den mulighed at anlægge sag ved retten. Men vi har fået at vide, at det vil koste mindst 250.000 kr. at starte sådan en civil retssag, og det er mange penge. Og mange af modstanderne af fredningen er som sagt pensionister, der ikke har for mange kroner at strø om sig med.

- Det føles håbløst, og det er så urimeligt, slutter Rømø-landmanden. Vores retssikkerhed er væk, når man kan trække sådan noget ned over hovedet på os.