En tredjedel af skoven faldt under orkanen

Da regnskabet efter 24 hektar stormfældet nåletræ på tidligere landbrugsjord blev gjort op, viste det alene udgifter i et halvt århundrede og ingen indtægter.

Da orkanen hærgede i slutningen af 1999, væltede en tredjedel af Gyldensteens skov. Og arbejdet med at rydde op efter det voldsomme stormfald vil fortsætte endnu et års tid, vurderer skovfoged Bent Møller Jensen.

- Folk, der sejler, kender hvordan vinden kan bevæge sig i en slags tungelignende striber, hvor man kan se vandoverfladens krusninger, forklarer skovfogeden.

- Sådan var det også under orkanen. En sådan stribe med vindhastigheder på 40-45 meter pr. sekund skar sig gennem det nordfynske landskab og det gik ud over både gamle bøgetræer og hele nåletræsplantager. Nåletræer på 12 meter og derover kan ganske simpelt ikke klare den slags.

- Det er tankevækkende, når træerne, der i sin tid blev plantet på et stykke landbrugsjord, i de 50 år, der er gået, kun har medført udgifter, siger Bent Møller Jensen, der trods skovbrugets aktuelle situation alligevel kan mønstre en vis optimisme.

- Eg, ahorn og såkaldt hvid ask, hvor kernen ikke er blevet brunfarvet, kan endnu sælges til rimelig priser. Her på godset vil udviklingen også gå mod mindre nål og mindre bøg.

- Jeg har 100 procents ansættelse hos Hedeselskabet. Gyldensteen Gods betaler så et beløb for det, jeg laver for dem. I det omfang, landbruget kan undvære medarbejdere, bruger vi dem. Ellers må vi leje entreprenører til opgaverne.

- Bro Skov, Oregaard Skov, Nyhave Skov og Skåstrup Frihed, som alle ligger vest for Bogense, har tidligere tilhørt Gyldensteen. I forbindelse med Frants Bernstorff-Gyldensteens overtagelse af godset i 1984, overtog hans bror Axel Bernstorff et par af disse skove.

- I 1991 blev de fire skovområder, i alt 230 hektar, solgt til Skovsam, som består af en pensionskasse og Hedeselskabet. Tilbage er nu godt 400 hektar skov på Gyldensteen, hvoraf de 300 hektar kan betegnes som produktive, forklarer Bent Møller Jensen.

- Målet på 60 procent løv og 40 procent nål vil nok bevæge sig i retning af en 70/30 fordeling, vurderer Bent Møller Jensen.

- Sidst, da vi i 1999/2000 lavede en 10-årig driftsplan for skoven, vurderede vi, at kun nåletræ som Douglas, lærk, cypres, tuja og måske en smule ædelgran fremover vil passe ind i målsætningen.

- Et forhold, som den noget høje grundvandsstand på Nordfyn, er også medvirkende til at for eksempel rødgran er på vej ud og erstattes af løvtræ, siger skovfogeden.

- Sidste år solgte vi ganske vist kun 14.000 træer, men forventer at komme op på 20.000 årligt. Det er planen at fortsætte i nogenlunde samme omfang, men her spiller priserne naturligvis ind, siger Bent Møller Jensen.

- Arbejdsmæssigt passer det godt for os, fordi vi derved kan fastholde en jævn beskæftigelse af medarbejderne. Lidt justeringer kan der dog komme. For eksempel rydder vi nu fire hektar, der skal bruges i forbindelse med en udvidelse af frugtplantagen.

Udover direkte at sælge træ til brænde, udsteder godset også sankekort. Årligt køber mellem 30 og 40 personer et sankekort, hvorefter hver især typisk hugger 7-10 rummeter brænde.

- Træ til energiformål vil der også være afsætning for fremover, vurderer Bent Møller Jensen.

- Vi kan se, hvordan træpillerne er steget i pris på det sidste. Jeg tror på, der også fremover vil være mulighed for en rimelig pris på sådanne produkter.

Læs også