Det har også været varmt hos Henny og Peder Laustsen på Sønderfenner på det seneste. Og det kostede mælk og forhøjet celletal i en kort periode.

Perioden sidst i juli, hvor temperaturen flere gange lå lige omkring de 30 grader midt på dagen, var også varme for køerne inde i den nye sengebåsestald. Selvom gardinsystemet i begge sider af stalden gør det muligt at sikre et stort luftskifte, kan temperaturen indenfor naturligvis aldrig komme længere ned end uden for.

- Køerne reagerede ved at sætte tre til fire kilo mælk pr. ko, så gennemsnitsydelsen for de omkring 95 køer, der malker i øjeblikket, røg ned på 30 kilo, men de er da begyndt at sætte på igen, fortæller Peder.

- I den samme varme periode kunne vi også registrere et fald i det gennemsnitlige antal malkninger pr. ko i døgnet med cirka en halv - til 2,7. I den varme periode røg celletallet også højt op en enkelt gang, men faldt igen. Jeg er usikker på, hvad det midlertidigt forhøjede celletal skyldes, for vi havde ingen særlige mastitisproblemer på det pågældende tidspunkt.

Oven i det hele havde vi et nedbrud på køletanken, hvor den pludselig smed kølevæsken, men leverandøren har hurtig til at få rettet fejlen, føjer han til.

Der har dog været meget lummert omkring de to malkerobotter, da der ikke kan blive så meget gennemtræk omkring dem. Peder overvejer derfor at få monteret en stor ventilator oppe over malkeafdelingen til at blæse svalende luft ned over de køer, der er inde for at blive malket.

- Kvierne mangler ikke græs, for det er et super græsår, da det jo slet ikke har været tørt. Desværre har de store mængder regn betydet, at græsset er blevet trådt noget op. Vi har ikke haft problemer med fluestik, selvom vi ikke har gjort noget for at forebygge problemet, fortæller han.

- Der har heller ikke været problemer med indvoldsorm. Her gør vi det, at vi sørger for ikke at tage første års kvierne for sent ind, og vi giver dem en behandling efter indbindingen. Det betyder, at vi aldrig har indvoldsorm hos andet års kvierne, fortæller Peder.

- Denne type arrangementer, som er en god kombination af det faglige og det sociale, plejer at foregå hvert andet år, men flere af deltagerne tilkendegav overfor os, at de gerne så et sådant arrangement, hvor hele familien kan deltage, hvert år, siger Peder.

Han oplyser i øvrigt, at SDM avlsforeningen, som han er formand for på landsplan, vil fortsætte efter, at en ny landsdækkende kvægavlsforening begynder at virke fra årsskiftet. Den 5. august deltog han i det sidste bestyrelsesmøde i Kvægavlsforeningen Vestjyden, hvor der var 100 procents enighed om at gå med i en ny, landsdækkende kvægavlsforening.

Effektivt Landbrug følger året ud udviklingen på fem udvalgte, effektive bedrifter indenfor svineproduktion, planteavl, mælkeproduktion, fjerkræbrug og maskinstationsdrift.

I denne uge har vi igen besøgt Peder og Henny Laustsens kvægbrug på »Sønderfenner« ved Ribe.

Produktionsgrundlaget er p.t. cirka 100 SDM malkekøer i en ny sengebåsestald, der blev taget i brug i december sidste år. Hertil kommer hundyropdræt og opdræt af slagtekalve.

Markbruget omfatter cirka 180 hektar.

I torsdags gik høsten af vårbyg i gang på Sønderfenner. Det er vårbyggen på den højeste sandjord, der høstes først. Ifølge Peder Laustsen vil der på nuværende tidspunkt nok ikke kunne høstes på alle markerne uden bælter på mejetærskeren på grund af de store nedbørsmængder.

- Vi forventer, at udbyttet kommer til at ligge under middel. En del af svampebekæmpelsen i kornet har langtfra haft fuld effekt i år på grund af det regnfulde vejr.

- Marsk-byggen fik vi slet ikke sprøjtet for svampe, og den bærer præg af at have haft det for vådt i vækstsæsonen. Vi har heller ikke de store forventninger til halmudbyttet, men det betyder heldigvis ikke så meget, da det jo ikke er de helt store mængder, vi skal bruge til strøelse, siger Peder.

Helsædsarealet, i alt 40 hektar, har siden fået 20 tons afgasset gylle plus 200 kilo kalkamonsalpeter pr. hektar, så hér skader en regnbyge ikke.

- Udbyttet i byg/ærtehelsæden ville kunne være blevet større, hvis ikke det våde føre havde forhindret os i at eftergødske med de 20 kilo kvælstof, som vi havde fået lov til at bruge, siger Peder og tilføjer:

- Det store lyspunkt i marken er majsen. Den kan tydeligvis i høj grad gøre brug af varmen og er omkring 10-14 dage længere fremme i udvikling end på samme tid sidste år, selvom den blev sået en uges tid senere.