Kornet skal tørres i august

Kernerne er måske over 30 grader varme, når de kommer ind fra mejetærskeren. Derefter stiger temperaturen yderligere en smule, og så er der ikke langt op til de 42-46 grader, hvor spireevnen ødelægges, siger konsulent.

- Vent ikke med at starte tørreanlægget til senere, men sørg straks for at få tørret kornet ned til en lagerfast vandprocent.

Sådan lyder anbefalingen fra maskin- og bygningskonsulent Holger Broegård fra Landbrugets Byggerådgivning i Vejle.

Foreløbigt har luftfugtigheden i år været så høj, at det er næsten umuligt at nedtørre kornet til de obligatoriske 14,5 procent vandindhold uden at tilsætte varme.

- Men det er altså her i august, kornet skal tørres, fastslår Holger Broegård, og fortsætter:

- Mange overvejer at vente til en tør periode senere i efteråret for at få kornet tørret ned, men det er en dårlig ide. Kornet er måske over 30 grader varmt, når det kommer ind fra mejetærskeren. Derefter stiger temperaturen yderligere en smule, og så er der ikke langt op til de 42-46 grader, hvor spireevnen ødelægges.

- Skal kornet sælges, må man naturligvis sørge for at ramme en vandprocent på 14,5 procent, ellers koster det jo. Men for de, der selv fodrer kornet op, gør det jo ikke så meget, at man overtørrer kornet i bunden af siloen.

- Styrer man sit tørreanlæg udfra vandprocenten i kornprøver, der analyseres med en korntester, skal man vide, at disse apparater udviser meget svingende kvalitet. Bedst er de typer, hvor kernerne knuses, fordi apparatet så ikke snydes og kun måler en overfladefugtighed, anbefaler Holger Broegård.

- En stor luftmængde er altid at foretrække. Derfor er blæserstørrelsen næsten altid begrænset af sikringsstørrelsen på gårdens installation. Prisforskellen op til en større blæser er oftest overraskende lille.

- Med et stykke papir kan man fornemme, om tørreluften i et planlager siver igennem kornlaget. Er der luftgennemgang i kornlaget, vil papiret virke som om det svæver, når man skubber til det, viser Holger Broegård.

- Metoden siger dog ikke noget om luftmængden, pointerer han. Dertil må man have en særlig lufthastighedsmåler, som i øvrigt heller ikke er særlig dyr.

- Det er vores erfaring, at mange elektroniske følere skrider i føleområdet og derfor ikke registrerer den rigtige luftfugtighed. Så er styringen i bedste fald værdiløs og i værste fald en risikabel sag for både anlæggets driftsøkonomi og kornkvaliteten.

- Derfor vil jeg gerne slå et slag for det gode gamle hygrometer, der fungerer stabilt og vel kan købes for 100 kroner. Ved at sammenligne den registrering, den elektroniske føler viser og den aflæsning, man foretager på hygrometret, kan man få vished for, at tingene fungerer korrekt. Det bør man tjekke hvert år, og det gælder i øvrigt også de tilsvarende følere, der styrer ventilatorerne i svinestaldene.

Læs også