Newcastle ude af kontrol

De danske veterinærmyndigheder kæmper nu med ryggen mod muren for at bevare Danmarks status som Newcastle Desease-fri zone.

Alene i Sønderjylland er man i gang med at tjekke 239 hønsehold, der muligvis har været udsat for smitte. Hvis besætningerne testes positive, skal dyrene destrueres hurtigst muligt.

– Der er nu over 60 kendte, smittede besætninger, siger veterærchefen ved Fødevaredirektoratet afdeling i Sønderjylland, Arne Skjoldager. Men der kan være mange flere, og det drejer sig om rigtig mange penge, for det jo ikke kun de ramte, det går ud over.

Der etableres overvågningszoner omkring hver ramt besætning, fordi sygdommen til en vis grad også kan smitte gennem luften, og der må ikke føres fjerkræ ud og ind af de truede zoner. Det kan betyde, at fjerkræavlere med sunde dyr kan blive tvunget til at aflive mange af dem.

Det særlige problem i Sønderjylland er, at fjerkræavleren ved Løgumkloster, der først blev ramt, i vidt omgang har solgt dyr til hobbyavlere, og de mange små købere er – helt lovligt – ikke altid blevet registreret, så de er svære at opspore. Men hvis ikke deres fjerkræ bliver tjekket, kan hver lille bestand være en ny tikkende bombe under branchen.

Det har nu udløst et landsdækkende forbud mod al handel og transport med hobbyfjerkræ. Som ekstra sikkerhedsforanstaltning har Fødevaredirektoratet forbudt alle brevdueflyvninger, selv om brevduer i over 25 år er blevet vaccineret mod Newcastle Desease for at forebygge smittespredning.

Men situationen presser fjerkræbranchen nærmere og nærmere et valg: Hvornår bliver omkostningerne ved at opretholde Danmarks status som Newcastle-fri zone så store, at det bedre kan betale sig at vaccinere?

går ind for vaccine

Mange års tradition i fjerkræbranchen for helst at undgå vaccination vakler i disse timer og er måske historie, når denne artikel læses: På et møde mellem fjerkræbranchen og fødevareministeren vil fjerkræslagterierne gå ind for at vaccinere mod Newcastle Desease.

Og det er svært at argumentere mod et dagligt tab på 10-20 millioner kr., som ruller lige ud af danske landmænds lommer, mens Newcastle-angrebet raser.

– Vi har situationen under kontrol undtagen i Sønderjylland, siger direktør Jan Pedersen, Dansk Fjerkræ. Dér mangler man at teste cirka 150 hobbybesætninger, og et kvalificeret gæt er, at hver tredje er smittet. Det betyder tre km beskyttelseszone uden om hver hønsegård, og så opstår der voldsomme problemer for de professionelle producenter, der ligger inden for sikkerhedszonen.

Slagterierne må ikke aftage deres slagtekyllinger, medmindre man kan varmebehandle kødet før salg, og det er der slet ikke kapacitet til, når det drejer sig om så store mængder

Og det er et problem, der helt bogstaveligt vokser i takt med kyllingerne, til sikkerhedszonen ophæves.

– Gør straks husene rene og desinficér, så snart dyrene er fjernet. Tre kilometer-zonen bliver ikke ophævet, før veterinærmyndighederne har konstateret, at der ikke mere er smittefare.

– Derfor gælder det om, at alle ramte avlere reagerer hurtigt. Ellers sidder de professionelle fjerkræavlere i nabolaget som gidsler og taber en masse penge, selv om deres dyr ikke fejler noget.

– Det er ikke rimeligt, siger Jan Pedersen. Derfor vil landbrugets organisationer på mødet med ministeren foreslå, at nabo-producenterne også får kompensation for deres tab. Jeg håber, de politiske partier vil bakke op om kravet. I fjor gav man jo også erstatning til landmænd, der ikke måtte levere mælk og slagtekvæg, fordi de lå inden for sikkerhedszonen omkring gårde, der var ramt af mund- og klovsyge.

Det rammer blandt andet Danmarks næststørste rugeri, Holmegårds Rugeri ved Ragebøl.

Padborg Fjerkræslagteri kan fortsætte sin produktion i det omfang, man kan sælge varerne i EU og tredjelande uden at skabe risiko for smitte – men det vil først og fremmest sige, at kødet skal varmebehandles, før det kan eksporteres.

1,5 millioner kyllinger i

livsfare bare ét sted

På Holmegaards Rugeri i Ragebøl ved Sønderborg tæller man dagene mere intenst end børn før jul. For Danmarks næststørste rugeri har siden forrige lørdag været i beskyttelseszone på grund af Newcastle Desease, selv om rugeriet ikke selv er ramt af sygdommen.

Overvågningsperioden er normalt 15 dage. Så kan man få dispensation, hvis alt er i orden. Rugeriet ser frem til, at man mandag 12. august igen kan køre ud med daggamle kyllinger for fuldt tryk.

I mellemtiden prøver rugeriet af al magt at redde så mange nyklækkede kyllinger som muligt.

Da hele Sønderjylland har status som sikkerhedszone, kan rugeriet måske rykke nogle leverancer til sønderjyske kunder frem og sende dem kyllinger, der ellers skulle have været afleveret oppe i landet.

Men der skal mange pladser til, når det gælder lebensraum til 1,3 million kyllinger om ugen.

– På den anden side gør det ondt at destruere sunde og raske dyr, så vi sætter meget ind på det. Til dagligt sætter vi en ære i at have så stærkt og sundt avlsmateriale, som vi overhovedet kan få, og en høj sundhedsstandard, og så virker det meningsløst at skulle destruere raske kyllinger.