En hel måned uden kælvninger

Det har været en forholdsvis stille tid i stalden hos Henny og Peder Laustsen, »Sønderfenner« ved Ribe, siden Effektivt Landbrug sidst var på besøg.

En hel måned er der gået uden kælvninger, så tiden er blandt andet blevet brugt til at få tømt kalvestalden og gjort den ren og kalket. Det er god kutyme og er uden tvivl med til at reducere smittetrykket betragteligt.

Den daglige mælkeleverance ligger på cirka 3.000 kilo - knap 35 kilo i gennemsnit af de 86 køer, der malker lige nu.

Peder regner ud, at der er plads til at levere lige omkring 3.200 kilo om dagen året rundt - inklusive en fem procents overskridelse - for ikke at overskride kvoten. I august/september er der cirka 25 kvier, der skal kælve, så da bliver det nødvendigt at sætte en del af de gamle køer ud, som måske har fået lov at gå lidt længere end normalt på grund af besætningsudvidelsen.

- Det har vi set før. Jeg tror, forklaringen er det varme vejr, som får køerne til at drikke mere i forhold til foderoptagelsen. Det er jo faktisk ligesom os mennesker - vi spiser jo også mindre og drikker mere, når det er varmt, siger Peder, der for første gang skal vænne sig til ikke at have køerne på græs.

- Vi er jo med i en ERFA-gruppe, hvor nogle af de andre deltagere kombinerer robot-malkning og afgræsning. Jeg følger nøje med i, hvordan det går hos dem, for jeg vil ikke udelukke, at vi skal have køerne på græs på et eller andet tidspunkt, hvis det kan lade sig gøre, uden at det går ud over ydelsen. Men det bliver under ingen omstændigheder i år, tilføjer han.

Som det er sket mange gange tidligere, har Peder igen i år haft køer med på dyrskue. Fire køer har således været med på de netop overståede skuer i Varde og Herning.

Det var tæt på, at Peder Laustsen skulle have været i gang med at vande for første gang i år. Men nedbøren midt i juni gjorde dette overflødigt.

- Byg/ærtehelsæden må ikke mangle vand. De saftige ærteplanter kan let komme til at lide under vandmangel, hvis det ikke har regnet i en periode, siger Peder.

Både vårbyggen, byg/ærtehelsæden og ikke mindst majsen står rigtigt godt - godt hjulpet på vej af en gunstig vækstsæson. Den 20. juni var majsen 15-20 centimeter højere end på samme tid sidste år, selvom den blev sået fem dage senere. Meldugsprøjtningerne i vårbyggen er overstået for et stykke tid siden.

Det giver tid til at få gjort de sidste detaljer, der skal pynte lidt op omkring bygningerne efter byggeriet sidste år, færdige. Og til at gå og fundere lidt over de spørgsmål, der i øjeblikket debatteres i landbokredse.

Lige nu, hvor præsident Bush i USA har bebudet, at han vil pumpe milliarder af dollars ud i tilskud til de amerikanske landmænd, er EU-tilskuddene igen blevet et af de helt store diskusssionsemner. Med østudvidelsen, som rykker stadigt nærmere, er et af de helt store spørgsmål, om et EU, der udvides med flere forholdsvis store landbrugslande, kan opretholde tilskuddenes størrelse.

- På et tidspunkt var vi genstand for tre forskellige kontroller indenfor en kort periode, nemlig optælling af handyr, medicinregistrering og arealopmåling. I forbindelse med sidstnævnte gik der to mand her i tre dage og målte marker op, med det resultat, at vi skulle have 1.600 kroner mere i hektar-tilskud, fortæller Peder Laustsen hovedrystende.

- Hvis tilskuddene afvikles over en periode, tror jeg, at produktpriserne langsomt vil stige. Som mælkeproducenter må vi selvfølgelig kræve, at en afvikling af tilskuddene følges op af en afskaffelse af kvotesystemet, da vi selvfølgelig må have mulighed for frit at kunne øge produktionen, når vi skal producere under markedsvilkår, tilføjer han.

- Alt dette vil formentlig få jordpriserne og dermed rentebelastningen til at falde. Men kun til en vis grad, da øgede harmonikrav virker modsat, siger Peder.

- Når jeg tænker tilbage, har jeg, lige som alle andre mælkeproducenter i Danmark, mistet mange kolleger og dermed kollegialt fællesskab. Så for mange er den tid forbi, hvor de kan snakke med naboen om fælles problemer, for den nærmeste kollega ligger nogen gange flere kilometer væk, siger Peder Laustsen.

- Det skal ikke opfattes sådan, at vi har fortrudt, at vi har udvidet og bygget nyt, for det har vi ikke - snarere tværtimod, for vi er godt tilfredse på alle måder. Men jeg håber da også, at der fortsat vil være plads til bedrifter med for eksempel 50 køer, siger han og føjer til:

- Når det er gået, som det er, og mange af de mindre bedrifter er forsvundet, er forklaringen jo blandt andet beskatningsreglerne i forbindelse med generationsskifter.

- Men et problem ved de mindste bedrifter er, at de ikke kan bære byrden med hensyn til at uddanne unge i samme udstrækning som mellemstore og store bedrifter, påpeger Peder Laustsen.