Dispensation til både høj- og lavteknologisk gylleteknik
Både høj- og lavteknologiske gyllesepareringsanlæg vil efter al sandsynlighed blive omfattet af de nye regler om dispensation for arealkravene i Landbrugsloven. Bestemmelserne er dog ikke helt på plads endnu.
Den nye gødskningslov og den igangværende revidering af husdyrbekendtgørelsen, der træder i kraft henholdsvis 1. juli og 1. august, skal bane vejen for ny teknologi og gøre det mere attraktivt for landmænd at investere i gylleseparationsanlæg.
Ændringerne, der betyder, at landmændene efter 1. august kan få dispensation for Landbrugslovens arealkrav, hvis de investere i gylleseparering, vil efter alt at dømme komme alle gylleseparationsanlæg til gode - både de høj- og lavteknologiske.
Det har været fremme, at dispensationerne kun skulle gælde for højteknologiske anlæg, men de foreløbige meldinger fra direktoratet for FødevareErhverv tyder på, at også de lavteknologiske løsninger vil blive omfattet af reglerne.
- I lovteksten bruges betegnelsen forarbejdningsanlæg, og nogle betragter de lavteknologiske løsninger som en form for forseparering, før gyllen kommer ind i den egentlige gylleseparator. Men jeg vil også mene, at for eksempel en dekantercentrifuge vil blive betragtet som en form for gylleseparering. Men definitionerne er ikke helt på plads endnu, understreger Kurt Vagner Jensen, der er fuldmægtig i direktoratet for FødevareErhverv.
De største dispensationer i forhold til arealkravene vil dog kunne opnås med højteknologiske anlæg, der laver gyllen om til næsten rent vand og forskellige former for gødningsfraktioner, der er forholdsvis lette at fraføre den enkelte ejendom.
- Anvender man dekanter, vil det typisk være den faste fraktion, som kan fraføres ejendommen. Og hvis der er bundet 25 procent af kvælstoffet i den faste fraktion, vil landmanden kunne få en reduktion på 25 procent i det areal, som er nødvendigt for at komme af med gødningen på den pågældende ejendom, oplyser Kurt Vagner Jensen.
- Med et højteknologisk gylleanlæg kan landmanden i princippet komme i den situation, at det eneste areal, han skal have, er de 52 hektar, som er arealkravet for en svineproduktion på 250 dyreenheder. Resten kan fraføres ejendommen, og det ville ikke kunne lade gøre med et lavteknologisk anlæg, påpeger Kurt Vagner Jensen.
Det ligger ikke endeligt fast, hvilken myndighed der skal give landmændene dispensation i forhold til den nye lovgivning. Det bliver dog enten direktoratet for FødevareErhverv eller jordbrugskommissionerne i de enkelte amter, oplyser Kurt Vagner Jensen.
blev i sidste uge officielt indviet på Mors hos svineproducent Jens Vigh
Riis.
Den danske virksomhed Funki Manura A/S har leveret anlægget på Mors.
Virksomheden har allerede flere anlæg kørende i Holland og Belgien.
Jens Vigh Riis ønsker at producere godt 50.000 smågrise om
året. Det betyder, at 10.000 tons gylle vil passere gylleseparationsanlægget
på et år.
