Dårligt samarbejdsklima i De fynske Landboforeninger kan stoppe det fynske dyrskue, mener landbrugsadvokat Peter Skjødt.
Måske hænger næste års dyrskue i en tynd tråd. Det mener advokat Peter Skjødt, Advokaterne i Det fynske Landbocenter. Han tror ikke, at De fynske Landboforeninger eksisterer til næste år, og de tre rådgivningsselskaber i foreningen vil ikke være i stand til at stable et dyrskue på benene, mener han.
- Jeg er sikker på, at der er lukket og slukket for det, der hedder De fynske Landboforeninger, inden året er omme. Og de tre centre kan ikke samarbejde om ret meget. De har alt for travlt med at profilere sig selv, siger Peter Skjødt, der på dyrskuet blandt andet bed mærke i, at Landboforeningernes hus stod tomt ved sidste uges skue.
- Jeg synes, det er en skandale overfor de fynske landmænd, at Landboforeningernes hus står tomt under dyrskuet. Patriotisk Selskab lejer en kæmpe vogn, Agrogården ligger overfor i telt, og Nord- og Vestfyn er slet ikke med. Parterne kunne åbenbart ikke blive enige om, hvem der skulle bruge huset, og så får det lov at stå tomt. De kunne i det mindste have lejet det ud, så der kom nogle kroner i kassen, siger Peter Skjødt.
- Det er nogle utroligt kortsigtede beslutninger, de fynske landbrugspolitikere har truffet, og jeg tror, det ender med en økonomisk øretæve uden lige. Det værste er, at der kun er en gruppe til at betale. Det er de aktive landmænd, som i forvejen er hårdt presset på deres indtjening, siger Peter Skjødt, som på baggrund af det manglende samarbejde konstaterer:
- Jeg er bange for, at dyrskuet i år bliver det sidste.
- Selvfølgelig bliver der dyrskue til næste år. Det er jeg overbevist om. Men det er meget muligt, at det skal organiseres anderledes end nu. I år har vi tydeligt kunnet mærke, at vi ikke har haft så mange indre reserver at trække på i De fynske Landboforeninger, så det skal man have organiseret andre steder i landboforeningsregi, siger Carl Allesø, der er overbevist om, at det vil kunne lade sig gøre.
- Vi har mange kræfter, som vi kan trække på forskellige niveauer. I år har vi fået meget stor hjælp af tidligere ansatte, som har deltaget både forud og under selve dyrskuet. Og uanset hvem der bliver min efterfølger, så håber jeg, at vedkommende vil forstå at trække på disse ildsjæle, som er nødvendige for at arrangere et dyrskue, siger Carl Allesø.
- Der bliver færre og færre kunder for hvert år, vi kommer, og det kan ikke undgå at få betydning. Jeg betragter efterhånden dyrskuet som en social begivenhed. Salgsmæssigt har det ikke den store værdi for os, siger maskinhandler Hans Andersen, Flemløse Maskinforretning ApS.
- Som udstiller, fortsætter han, kunne jeg godt undvære det fynske dyrskue. Det koster forretningen 60.000 kroner at udstille de tre dage, dyrskuet varer, og jeg tror ikke, landmændene i længden vil betale for at have os stående her. I sidste ende er det jo dem, der skal betale omkostningerne.
Den vestfynske maskinhandler peger samtidig på, at ni ud af 10 kunder henvender sig i forretningen, hvis de vil købe. Og 80 procent af kunderne har både bestemt sig for, hvilket fabrikat de vil købe, og hvilken maskinhandler de vil handle med, før de går i gang med selve købsprocessen.
- Vi slås med andre ord om de sidste 20 procent. Det er ikke ret meget. Så det handler i høj grad om at passe godt på de kunder, vi har, siger Hans Andersen, der mener, at han som maskinhandler har mere ud af at deltage på LIB-messerne i Fredericia end på dyrskuet i Odense.
- Dem, der kommer på LIB-udstillingen, er potentielle kunder. På dyrskuet er det svært at se, om det er en kunde eller en kigger, siger Hans Andersen, som vil overveje, om det kan betale sig at være med på dyrskuet fremover.
- Oprindelig handlede dyrskuet om at få udvalgt de rigtige dyr til den videre avl. Det foregår i dag i stor udstrækning på anden vis. Alligevel er der behov for, at de enkelte avlere har mulighed for at vise deres dyr frem. Det er også rart at se de dyr og typer, som vi efterfølgende køber sæd fra, siger Niels Hansen, der ikke er i tvivl om, at dyrskuet vil fortsætte.
- De mange tusinde besøgende viser, at det ikke kun er landmændene, der interessere sig for skuet. Det har også en stor samfundsmæssig interesse. Og i takt med, at der bliver færre landmænd, er det vigtigt at have en positiv dialog med det øvrige samfund om de vilkår, vi producerer under, siger landboforeningsformanden.
- På den måde er dyrskuet et vigtigt udstillingsvindue. Men jeg betragter det også som et stort kulturelt arrangement. Tre festdage for landbruget. En begivenhed, hvor landbruget har mulighed for at præsentere de ting, der sker i og omkring erhvervet, siger Niels Hansen.