Kammerateri i Dansk Kvægs bestyrelse

Povl Thomsen, formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, ønsker en langt mere demokratisk procedure omkring valget af medlemmer til bestyrelsen i Dansk Kvæg.

Formanden for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, gårdejer Povl Thomsen, Nibe, tøver ikke med at betegne etableringen af Dansk Kvæg som et skridt i den rigtige retning.

Men de rosende ord om det banebrydende initiativ bliver hurtigt afløst af mere kritiske kommentarer i dette interview, der bringes forud for mælkeproducenternes generalforsamling i morgen tirsdag i Brædstrup:

- Set med mine øjne sidder Dansk Kvæg alt for meget oppe på skødet af de organisationer, der står bag, altså Landboforeningerne, Dansk Familielandbrug, Kødbranchens Fællesråd, Mejeriforeningen og Dansk Kvægavl. Nu skal man selvfølgelig lige have lov til at finde sine egne ben. Men der må efter min opfattelse indføres en langt mere demokratisk procedure omkring udpegningen af den nye organisations bestyrelse, hvor den toneangivende del har siddet og udpeget hinanden, siger Povl Thomsen og tilføjer:

- Mit ønske er med andre ord langt mere direkte valgt til Dansk Kvægs bestyrelse, hvor medlemmerne ikke som nu har fået deres pladser i kraft af deres position som folkevalgte i primærorganisationerne. For at være mere konkret synes jeg hele tiden, jeg hører Arla Foods’ stemme i bestyrelsen - ikke de menige kvægbrugeres. Her har man jo i øvrigt mulighed for at vise, om man har lyttet seriøst til den kritik om dette emne, der kom frem på Mejeriforeningens generalforsamling i efteråret.

Han er i øvrigt fortaler for, at rådgivningssystemet skal følge trop med den strukturudvikling, der sker i kvægbruget. Det begrunder han med, at større enheder her blandt andet vil have den fordel, at man vil have større muligheder for at leve op til de individuelle behov ude på de enkelte bedrifter.

Mælkeproducenternes formand glæder sig over, at vi har fået en borgerlig regering, der allerede har vist, at den har en mere åben og positiv holdning til erhvervslivet.

- Men der er også mange ting, der trænger til at blive rettet op på. Glædeligvis har vi allerede fået etableret gode kontakter til alle de politiske partiers landbrugspolitiske ordførere, fortæller han.

- En anden vigtig problemstilling er, at EU’s forordninger og regler implementeres og overholdes ens i alle medlemslandene. Det er en vigtig forudsætning for at undgå en opslidende og ødelæggende konkurrence EU’s landmænd imellem. For eksempel må vi arbejde kraftigt imod, at vi bliver pålagt strengere veterinære og miljømæssige krav end vore kolleger i de øvrige EU-lande, siger han og fortsætter:

- BSE-sagen er desværre kun et blandt flere eksempler på, at en sådan forskelsbehandling har fundet og stadig finder sted. Kvægbrugerne i de andre EU-lande fik således straks hjælp til at dække en rimelig del af omkostningerne. Herhjemme nægtede den daværende fødevareminister pure at give en eneste krone i hjælp til BSE-omkostningerne, der er blevet beregnet til cirka 825 millioner kroner årligt.

Heldigvis har den nye fødevareminister nu skaffet 75 millioner kroner til formålet. Men hjælpen er stadig mindre end i de andre lande, og den er først kommet med stor forsinkelse. De danske myndigheder er også langt mere karrige med tildeling af de såkaldte VVM-godkendelser, end man er i de andre lande, mener producentformanden.

Formanden for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, gårdejer Povl Thomsen, Nibe, har svært ved at skjule sin skuffelse over landbrugets førstemand, Peter Gæmelke:

- Dansk kvægbrug lider under et dårligt renommé. Og det Peter Gæmelke desværre bidraget til ved at udtale til en avis, at han gerne ser en reduktion i kvægbestanden herhjemme. Det begrunder han med, at kvæghold belaster miljøet mere end svinehold.

- En helt anden sag er, at der måske nok er noget om påstanden med hensyn til i hvert fald kvælstofbelastningen, siger han og føjer til:

- Et dårligt renommé i vort erhverv er ikke bare noget, vi kan tage let på. Det har nemlig den ganske alvorlige konsekvens, at det mindsker unge landmænds lyst til at beskæftige sig med kvægbrug, for vi har selvfølgelig brug for en løbende tilgang af unge i lighed med de andre driftsgrene indenfor landbruget, forklarer Povl Thomsen.

- Den megen snak om dårlig økonomi i kvægbruget skader også vort renommé. Desuden er det fatalt, når 35-40 årige kvægbrugere, der allerede har investeret i en produktion, lader sig friste til at sælge kvoten og score kassen. Usikkerheden om mælkekvotesystemets bevarelse på lidt længere sigt nærer en generel usikkerhed omkring erhvervet – alt sammen til skade for tilgangen af unge, siger Povl Thomsen og fortsætter:

- Med hensyn til at få skabt rationelle bedriftsstørrelser herhjemme, er der uden tvivl gjort, hvad der kan gøres. Førhen havde Storbritannien de suverænt største kvægbedrifter i EU. I dag er vi oppe på siden af dem, påpeger Povl Thomsen.

- På mejeriområdet bliver en af vore opgaver at fastholde Arla Foods på dets tilsagn om være i stand til at udbetale fem procent mere end gennemsnittet af de øvrige toneangivende mejeriselskaber i EU.

- Skal de oprindelige personlige konti have nogen reel værdi, må der nødvendigvis være tale om fremadrettede eller »rullende« personlige konti, som den enkelte andelshaver kan hæve ved ophør efter nærmere specificerede regler - meningen er jo ikke, at selskabet skal kunne tømmes for kapital, siger Povl Thomsen.

- Personlige konti må også være et krav, hvis Arla Foods på et eller andet tidspunkt skulle beslutte sig for at deltage i en oprydning i den britiske mejerisektor ved at overtage et større mejeriselskab derovre og derved foretage en stor satsning pr. kilo indvejet mælk i Arla Foods. Der trænger angiveligt til at blive ryddet op i den britiske mejerisektor. Alle venter nok på, at en eller anden skal tage »Sorteper«, så de andre kan »skumme fløden«, slutter han.

Læs også