Agco har indgået en aftale med Caterpillar koncernen om straks at påbegynde produktionen af de fire nye modeller i Challenger MT700 serien. Agco overtager også design og markedsføring af Challenger bæltetraktorerne.
Dermed får den verdensomspændende koncern suppleret sit program af traktorer og landbrugsmaskiner. Herhjemme kendes de relativt få Challenger bæltetraktorer under Claas varemærket og er iklædt den karakteristiske Claas-grønne farve.
I Caterpillars egen meddelelse om samarbejdet, fremhæves det, at markedsføring og service stadig vil ske gennem Caterpillars forhandlere kloden rundt. Samtidigt slås det fast, at også et udvalg af Agco’s forhandlernet vil markedsføre Challenger bæltetraktorerne.
Der foreligger endnu ingen oplysninger om, hvorvidt Agco’s danske forhandlernet af Massey Ferguson forhandlere skal markedsføre Challenger bæltetraktorerne som følge af det etablerede samarbejde.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
16. september 2026
10 min · I dag
Kvælstofregulering kan udløse erstatningskrav, svineproducenter vil sætte treparter på pause, og Gisselfeld skifter direktør.