En høj udsætterprocent, dårlige reproduktionsresultater og øget risiko for skuldersår er blot nogle af konsekvenserne ved dårlige klove.

 

850 kroner pr. so
- Opgjort i kroner og øre koster klovproblemer hos søer i omegnen af 850 kroner pr. årsso i form af produktionstab på den ene og den anden måde. Det viser en amerikansk opgørelse, og ifølge agronom og faglig chef hos Vitfoss, Hans Aae, kan det tal overføres til danske sobesætninger.

- Undersøgelsen viser desuden, at der er klovproblemer hos 80-90 procent af de amerikanske søer, hvilket kan være meget lig billedet herhjemme.

Det vurderer Hans Aae på baggrund undersøgelser han siden 2004 har lavet i danske sobesætninger. Undersøgelserne har han lavet sammen med kollegaer fra Vitfoss, der de seneste fire år har vurderet klovene i danske sobesætninger.

Indtrykket fra de mange undersøgelser er, at der ikke er ret mange svinebesætninger, hvor man kan sige sig fri for problemer med klovene i en eller anden grad hos hovedparten af søerne.

 

Mikromineraler hjælper
I de besætninger, hvor Hans Aae og hans kollegaer finder tydelige problemer med klovene, foreslår de landmanden at købe organiske mikromineraler fra Vitfoss (Vit-Omic), som er mere tilgængelige end de uorganiske mineraler, der normalt er tilsat sofoderet.

Det drejer sig om mikromineralerne kobber, zink og mangan samt vitaminet biotin. Mineralerne betegner han som klovenes og knoglernes mursten og biotin som mørtlen.

- I de forsøg, hvor vi har tilsat organiske mikromineraler til sofoderet, har der vist sig en markant effekt på klovsundheden i løbet af et halvt års tid, oplyser Agronomen.

Han gør derfor meget ud af at slå fast over for svineproducenten, at man skal være villig til at vente et halvt års tid på effekten.

- Jeg siger altid, at har man ikke tålmodighed til at vente et halvt år på resultaterne, så skal man ikke gå i gang, pointerer han.

 

Tifold tilbagebetaling
- De organiske mineraler er mere tilgængelige end de uorganiske mineraler, og det er derfor, man ser den positive effekt på klovsundheden, siger Hans Aae.

- De organiske mineraler giver en ekstraudgift på omkring 50 kroner pr. årsso i forhold til brug af uorganiske mineraler, men eftersom en halt so koster 850 kroner i forringede produktionsresultater og har større risiko for at blive sat ud, skal man ikke redde ret mange søer, førend regningen er betalt, pointerer han.

 

Normerne nedsat med 40 procent
En plausibel forklaring på, hvorfor der kan ses en så god effekt af de organiske mikromineraler er ifølge Hans Aae, at foderets indhold af mikromineraler - af hensyn til miljøet - er blevet nedsat med 40 procent siden 2000. Der er dog ikke noget, der tyder på, at søernes behov er faldet i den samme periode.

- Søerne er ikke blevet mindre i perioden, hvilket giver større belastning på klovene, og generelt har produktiviteten også være stigende, argumenterer han.

 

Lær af kvægbrugerne
Vitfoss begyndte at sætte fokus på klovsundheden i år 2000, hvor Vitfoss gennemførte et forsøg med køer, der varede to år.

- Det viste, at organiske mikromineraler gav bedre klovsundhed hos køer. Vi fandt endda en positiv effekt på mælkeydelsen på en hel liter pr. ko pr. dag, fortæller Hans Aae.

- Den sammenhæng burde da også gælde for søerne, tænkte jeg, og foreslog det derfor for vores amerikanske leverandør af de organiske mikromineraler, siger agronomen.

På den baggrund begyndte Vitfoss efterfølgende at undersøge sammenhængen mellem klovsund og organiske mikromineraler hos søer, og allerede de to første undersøgelse gav ifølge Hans Aae markante resultater.

 

Det unormale er måske blevet normalt
Det er vel nok de færreste svineproducenter, der i særlig høj grad skænker søernes klove en tanke, for i svineproduktionen - i modsætning til kvægholdet - er man traditionelt ikke vant til at tænke i de baner. Men problemerne med klovene er faktisk et udbredt problem, oplyser Hans Aae.

- En amerikansk undersøgelse viser, at ni ud af ti halte søer har problemer med klovene, spørgsmålet er blot, hvornår søerne er halte.

- Måske er vi så vant til at se, at søerne halter i en eller anden grad, at man ikke tænkerne over det, for måske er det unormale blevet normalt ud fra det man er vant til at se, siger Hans Aae.

 

 

 

 

- Søernes klove ser fine ud her, siger faglig chef Hans Aae, Vitfoss, da Effektivt Landbrug følger ham under hans tjek af klovene i en fynsk sobesætning på 900 søer.

Trods den milde dom har mange af søerne alligevel begyndende forhorninger under klovene, og mange af dem har skæve klove, der betyder, at de kun går på den yderste klov, men Hans Aae forsikrer, at det hører til den absolut bløde ende af skalaen på klovproblemer, når han sammenligner med andre sobesætninger.

- En forhorning virker som en »sten i skoen«. Den kan hæmme soen i dens gang og i at rejse og lægge sig normalt i farestalden. Det kan både betyde flere ihjellagte grise, skuldersår, og at soen ikke æder og drikker som den skal, forklarer han.

- For lange klove og biklove kan betyde, at de bliver revet af, og hvis klovene er skæve, gør det søerne ømbenede, fordi de skal kompensere, når de går.

 

Eftersyn i farestalden
Inde ved formiddagskaffen var såvel ejer af besætningen, Lars Hansen, Holmelund, driftsleder Anders Jensen og de øvrige ansatte enige om, at klovproblemer og halte søer ikke er et nævneværdigt problem i besætningen.

Da Hans Aae har efterset søernes bagklove i den ene farestald, støder driftsleder Anders Jensen til, og er glad for at høre, at han ikke har vurderet situationen helt forkert.

Alligevel kan han godt se problemet i de begyndende forhorninger, i skæve klove, samt de klove og biklove, der er for lange.

- Måske skulle vi lige klippe de klove, der er for lange, inden søerne forlader farestalden, foreslår Anders Jensen, da han kan se, hvor roligt søerne bliver liggende, selvom Hans Aae holder ved søernes ben og klove, når han efterser dem.

Så går snakken om, hvor meget man må klippe af, og om man eventuelt endda kunne slibe forhorningerne lidt, hvis søerne ligger stille nok.

 

100 søer i timen
Hans Aae efterser udelukkende bagklovene i farestalden af nemheds hensyn.

- Det giver et godt et billede på, hvor grelt problemet er i besætningen, og så er eftersynet hurtigt foretage, når søerne ligger stille i farestalden. Man skal bare ikke komme lige op til fodring, siger han.

- To mænd kan efterse omkring 100 søer på en time, hvis den ene tjekker mens den anden noterer, forklarer han.

- Vi efterser udelukkende for forhorninger, som scores 0 - 3, for længden af klove og biklove, samt skæve klove, for det er det almindeligste herhjemme. I USA er der flere problemer med revnede klove, men det ser vi ikke så ofte herhjemme, oplyser han.