Merrild: Valg sender et stærkt signal

Familielandbruget under Landbrug & Fødevarer har fået ny formand i skikkelse af Lone Andersen

For første gang i Familielandbrugets mere end 100 år lange levetid indtager en kvinde formandsstolen.

Torsdag eftermiddag blev 49-årige Lone Andersen nemlig valgt til formand for Familielandbruget under Landbrug & Fødevarer (L&F). Med den nye formandspost følger også en post som næstformand i L&F.

Og formanden for L&F, Martin Merrild, ser frem til samarbejdet med Lone Andersen, der overtager posten efter Ib W. Jensen:

- Jeg synes, valget af Lone Andersen sender et rigtig stærkt signal om den bredde og mangfoldighed, der er i Landbrug & Fødevarer. Samtidig er det vemodigt, at det mangeårige samarbejde med Ib Jensen hermed slutter. Ib har altid været Familielandbrugets mand, men han har evnet at finde fælles holdninger, når det gjaldt, lyder det fra Martin Merrild.

Læs også