- Vi skal ikke bygge til flere køer trods frie kvoter

- Vi har forrygende travlt i disse dage, siger hollandske Klaas van Dijk, da Effektivt Landbrug i torsdags vil høre om hans besætning på 200 malkende køer skal udvides efter bortfaldet af kvoterne.

- Men det, vi har travlt med, er markarbejde og nogle maskinstationsopgaver for naboerne. Vi er ikke i gang med at bygge nye stalde til flere køer.

Han melder klart ud, at han - sammen med sin far, som han er i et I/S med - har besluttet kun at fylde deres eksisterende stalde op og ikke udvide derudover.

- Årsagen er, at den hollandske regering inden for det sidste år har pålagt os så mange nye miljøregler, at flere af de store malkekvægsbesætninger her i Holland er kommet i svære problemer.

Skifter fra økologisk til konventionel

33-årige Klaas van Dijk er en typisk hollandsk mælkeproducent, der har sit 130 hektar stor landbrug placeret ikke langt fra Amsterdam lige midt i det travle og befolkede centrale Holland.

Han bor sammen med sin kone og deres lille barn på den ene af bedriftens to gårde og cirka 500 meter derfra bor hans forældre. Familien er sammen i det daglige arbejde og har desuden en voksen nevø, som har arbejdet hos dem i snart fire år.

- Vores cirka 200 malkende køer er samlet på min gård, mens goldkøer og kvier er på min fars gård.

Vi har udelukkende racen Fleckvieh, der er en mindre mælkeydende men mere muskuløs race end Holstein.

For en halv snes år siden lagde familien driften om til økologisk mælkeproduktion.

- Men nu har vi besluttet at gå tilbage til konventionel drift igen, fortæller Klaas van Dijk.

- Og det gør faktisk mange økologiske mælkeproducenter i Holland i øjeblikket. Prisen på økologisk mælk er simpelthen for lav og omkostningerne for høje.

Så mange økologiske mælkeproducenter i Holland skifter i øjeblikket til konventionel produktion, at de økologiske mejerier er i gang med en hvervekampagne for at få nye økologiske producenter.

Økologisk drift har udelukkende været et spørgsmål om indtjening for familien. De ser i dag højere og nemmere indtjening ved ikke at være økologiske.

- Ydelsen i vores besætning ligger for tiden omkring 7.000 kg EKM, men i takt med at vi afvikler økologien stiger ydelsen. Og Fleckvieh-racen har bare en lavere ydelse generelt.

Vil ikke i en klemme

Helt passiv er den hollandske familie dog ikke i forhold til frigivelsen af mælkekvoterne

- På den ene gård er der ledig plads. Der er vi gået i gang med at indrette til 40 ekstra køer. Men vores strategi er helt klart, at optimere besætningen inden for de rammer vi har. Og ikke bygge mere til, understreger Klaas van Dijk.

Han vil hellere vente og se tiden an.

Flere af de store mælkeproducenter er pludselig her i år kommet i desperat behov for tillægsjord efter skærpede miljøregler er trådt i kraft.

 - Og det er selvfølgelig svært at skaffe ekstra jord her i området, hvis vi får behov for det, understreger han.

Han anslår, at jord i nabolaget mindst vil koste 400.000 kr. pr. hektar, hvis man skulle være så heldig, at finde noget ledigt landbrugsjord.

Og antallet af hektar er inden for de seneste år – og især siden nytår - blevet begrænsningen for, hvor store kvægbesætninger de hollandske mælkeproducenter kan have.

- Skærpelsen af en miljøregel, som lige er trådt i kraft, kræver, at man råder over et bestemt areal pr. årsko. Begrundelsen er en overproduktion af fosfor i gylle fra vores mange husdyr koncentreret på et for lille areal.

Men man kan til dels betale sig fra arealkravet via køb af såkaldte fosforkvoter.

- Grundlæggende har Holland nemlig areal nok til at modtage al gyllen fra vores mange husdyr uden at det giver problemer med overgødskning med fosfor. Men gyllen er ikke godt nok fordelt, mener vores regering. Derfor skal man enten købe tillægsjord, så det passe med ens ko-antal, købe fosforkvoter eller indgå gylle-aftaler med andre landmænd. De sidste er bare meget svære at få fat i, fortæller Klaas van Dijk.

Yderligere - i tæt befolkede områder, som han har landbrug i - kommer der ofte ekspropriationer af landbrugsjord til motorveje og by, hvilket pludselig kan betyde, at en mælkeproducent har for lidt jord til sin besætningsstørrelse.

- Så med de mange nye begrænsninger fra regeringen i øjeblikket, vil vi ikke bringe os i en klemme med store, spildte investeringer, fastslår Klass vanijk.

Gældfri start

Han læser meget om landbruget i Danmark og er godt orienteret om de danske forhold gennem flere af hans venner, der har købt kvægbrug i Danmark.

- Her i Holland har vi også randzoner, begrænsninger i kvælstofgødskningen og stort set de samme miljøregler, som I har fået i Danmark. Men derudover har vi yderligere fosforkvoter med mere, da vores husdyrbrug er koncentreret i bestemte områder.

De lave mælkepriser har også ramt mange hollandske landmænd, der til forskel fra danske landmænd, oftest ønsker at selvfinansiere nybyggeri og udvidelser.

En afgørende forskel er imidlertid, at også i Holland – som i de fleste lande verden over bortset fra Danmark – så overtager man gården så godt som gratis i forbindelse med generationsskifte.

- Ellers var det jo helt umuligt at etablere sig, fastslår Klaas van Dijk, der efter planen om få år skal overtage den sidste del af gården fra hans forældre.

I torsdags var foråret så kommet til Holland og den unge, hollandske landmand har tydeligvis forrygende travlt.

- Interview er normalt ikke noget jeg gør, men jeg ville godt sætte tid af til at snakke med jer fra Danmark, slutter Klaas van Dijk med et smil.