Svineproducent: Danske smågriseblandinger er for dårlige
RINGE RÅVARER: - I praksis er der bare stor forskel, og jeg er overbevist om, at der er noget galt med kvaliteten af de råvarer, de danske foderstofproducenter anvender, siger sydjysk svineproducent.
Den danske foderstofbranches lemfældige omgang med råvarer må høre op, mener svineproducent Bjarne Larsen, Fugdal ved Hegnsvig i Sydjylland. Han driver en Danavl opformeringsbesætning med 250 søer, halvdelen landracesøer og den anden halvdel af Yorkshirerace.
Efter at have anvendt en såkaldt »engelsk smågriseblanding«, Vitesse 1 fra Vivet i Silkeborg, prøvede han i vinteren og foråret smågriseblandinger fra et par store og anerkendte danske grovvarevirksomheder. Årsagen skyldtes mund- og klovesygeudbruddet i England, der satte en stopper for foderimport derfra.
- På papiret ligner de tre smågriseblandinger, jeg nu fik mulighed for at sammenligne, hinanden. Der kan være små forskelle i decimalerne på indlægssedlerne, men sælgerne af de danskproducerede foderblandinger bedyrede, at varerne var helt sammenlignelige.
- I praksis er der bare stor forskel, og jeg er overbevist om, at der er noget galt med kvaliteten af de råvarer, de danske foderproducenter anvender. Kvaliteten er mere svingende og grisene ser triste ud. Det engelske foder er langt det bedste, konstaterer Bjarne Larsen.
mr>Køkkenbordsforsøg
Det tog henholdsvis 45 minutter og 35 minutter for pillerne fra de to danske blandinger at blive fuldt opløstes, men den engelske blanding var opløst på 15 minutter.
- Og hvis man lader glassene stå efter at have rørt alle tre blandinger op, aflejrer de to danske blandinger sig meget hurtigere og man kan se, at der er aflejret langt flere store partikler.
- Det er som om, partiklerne i den tynde vælling holder sig flydende meget længere i den engelske foderblanding, der også har optaget en større del af væsken, når det har stået et stykke tid, viser Bjarne Larsen.
- Ofte tilskrives mistrivsel og diarreproblemer ved afvænning lawsonia bakterien. Men her er vi i den heldige situation, at vi med sikkerhed ved, at der ikke er lawsonia i vores besætning. Vi er nemlig udpeget som kontrolbesætning for et lawsoniaprojekt, og har derfor fået taget prøver med jævne mellemrum.
- Jeg er bange for, at man ofte behandler mod for eksempel lawsonia, fordi man ikke kan finde andre årsager. Derfor synes jeg, der er alt for lidt opmærksomhed på foderkvaliteten.
- Mit lille forsøg med opløsning af foderpillerne i vand viser også, at det er en meget grovkornet smågriseblanding, vi får leveret fra danske foderproducenter. Det svarer jo til at lade spædbørn leve af grovkornet rugbrød, når de stopper med modermælk.
- En god foderudnyttelse er samtidig en vigtig miljøfaktor, fordi det giver mindre kvælstofudskillelse i gødningen. Udover trivslen i stalden, kan en sygdomsfri fravænningsperiode pludselig betyde noget for kvælstofindholdet i den gylle, vi spreder ud på marken.
- Jeg ved ikke, om der er et sammenhæng. Men N-prøverne i gyllen fra vores besætning viser sig at være ti procent lavere end normtallene. Det er da tankevækkende, slutter den sydjyske svineproducent.