- Jeg kan huske, da jeg var barn, at jeg så dyrkning af raps i rækker, så det har da været kendt i hvert fald i 30 år. Men det er først nu, at det er blevet mere almindeligt, forklarer kørselsleder Claus Nielsen fra Varde Maskinstation.

Maskinstationen tilbyder såning af raps i rækker og ser gerne, at det bliver et mere udbredt fænomen. Det er ganske vist en god forretning for maskinstationen at få flere arbejdsopgaver, men landmanden sparer også penge. Ved rækkesåning af vinterraps kan man spare både på mængden af udsæd og på ukrudtsmidlerne samt sprøjtning. Man kan springe sprøjtning helt over – eller i hvert fald nøjes med det i selve rækkerne.

For 30 år siden var det andre rapssorter, der fandtes, så dengang var udbyttet ikke så høj ved såning af vinterraps i rækker som ved bredsåning. Derfor blev metoden ikke så udbredt. Nu om dage findes der imidlertid hybridsorter, som er velegnet til rækkesåning. Sorterne er mere frodige i deres vækst, så der opleves ingen fald i udbytte trods det, at udsædsmængden ved rækkesåning er mindre.

- Ved at så vinterraps i rækker med 50 cm mellemrum kan der spares det halve af udsædsmængden. Det betyder, at man kan nøjes med at så 1,5 kg pr. hektar, siger Claus Nielsen.

På Varde Maskinstation anvendes en almindelig 15-rækket roesåmaskine med specielle såbånd, der passer til rapsfrøenes størrelse. Ved såning skal såbedet være jævn og tilpas fast. Det er meget vigtigt, at vinterrapsen sås på det rigtige tidspunkt, hvilket vil sige mellem 10. og 20. august.

For tidlig såning kombineret med et vådt efterår eller en tidlig vinter kan føre til, at rapsen ikke når at etablere sig ordentligt. Ved for tidlig såning – eller ved en lang sommer – udvikler rapsen sig for meget og kan derved få en for dårlig overvintring.

Derfor er radrensning en meget aktuel løsning af ukrudtsproblemer i raps. Enten kan man springe sprøjtning mod ukrudt helt over, eller man kan nøjes med at sprøjte i selve rækkerne. I begge tilfælde bruges der mindre kemi.

Den første radrensning skal foregå, når rapsen har 2-4 blivende blade, dvs. sidst i august eller omkring 2-3 uger efter såning. Den anden radrensning skal ske, når rapsen er så stor, at den kan hyppes, hvilket normalt er sidst i september. Ved at dække noget af ukrudtet med jord opnår man, at det svækkes.

Den mekaniske ukrudtsbekæmpelse skal helst foregå, når det er tørt i vejret. Ikke alene er det nemmere at køre på tørt jord, men ukrudtet får heller ikke så gode betingelser for at slå rødder og fortsætte med væksten.

Helt uden kemi kan rapsen dårligt blive, da den ofte er plaget af glimmerbøsser. I de senere år har der også været problemer med rapsjordlopper, som lægger deres æg i rapsens stængler sidst i september. Når æggene udklækkes, går larverne i gang med at ødelægge stænglerne. Der skal sprøjtes mod disse skadedyr, når planteavlskonsulenterne varsler det.

Selvom der ikke længere ydes et højt tilskud til raps, kan det stadigvæk betale sig at dyrke den. Stigende priser på raps samt muligheden for at anvende gylle i rapsmarken i august-september har gjort, at der ikke har været den forventede tilbagegang i mængden af raps.