Majshøsten står for døren. Inden længe (når det atter bliver muligt at køre på jorden) begynder majshøsterne at arbejde ude i markerne, mens den snittede majs ensileres i siloer og markstakke.

Alle muligheder er til stede for, at resultatet kan blive en stor mængde foder af en god kvalitet. Dels står majsen nemlig de allerfleste steder rigtig godt i år med store og veludviklede kolber. Og dels er der i år ikke mindre end 82.000 ha med majs landet over, hvilket er betydeligt mere end i de foregående år.

- Det er en god udvikling, for majsensilage er et godt og sundt foder. Og køerne kan tåle alt, hvad de kan æde af det, siger en af pionererne inden for majsdyrkningen i Danmark, gårdejer og maskinstationsejer Poul Andersen, Brændekilde Maskinstation.

- I 1990 blev EU-tilskuddet taget fra majsen. Resultatet blev en yderligere nedgang i arealet. Senere har majs fået samme vilkår som helsæd og tilsvarende afgrøder, og de senere år har arealet været i støt stigning. I år er det danske majsareal oppe på 82.000 ha. Et tal, som vi for 25 år siden dårligt nok turde drømme om.

- Til gengæld er arealet med foderroer gået stærkt tilbage. Det skyldes nok til dels, at roerne er mere arbejdskrævende. Samtidig passer majsensilage fint til de nye staldsystemer med løsdrift, fuldfoder m.v. Og så er majs lettere at tumle med hensyn til sporer end for eksempel helsæd.

- Hollænderne var langt foran os dengang, og vi lærte en masse om såteknik og høstteknik. Men vi havde ikke de sorter, der var velegnede til det danske klima. Blandt andet var de alt for sene, og de var slemme til at vælte, inden de blev tjenlige til at høste.

- Da vi startede med majs, var det almindeligt, at man såede majsen i al den dårligste jord, for eksempel nedlagte grusgrave og gamle frugtplantager. Det var synd for majsen, for så gav den alt for lidt. Nu har man fundet ud af, at den godt kan komme med i omdriften, siger Poul Andersen, der de sidste ti år har kørt majsforsøg for Østergaards Frøavl. Forsøgene omfatter både kendte og helt nye sorter. I år er der således forsøg med ikke færre end 19 sorter, heriblandt en spændende rød dekorationsmajs.

- Herhjemme er man tilbøjelige til at høste for tidligt og sætte for kort stub. Der bør sættes en stub på 20-30 cm. Det nederste af majsplanten er for lidt værd, så der skal mange flere kg til en foderenhed. Det betyder, at koen skal æde mange flere kg.

- Mange høster også for vådt. Tørstofprocenten skal helst være 32-36, for den falder et par procent ved ensileringen. Og der skal være en høj kolbeandel.

- I de første år var der ikke kerneknuser på snitterne. Det er der nu, og det giver en højere foderværdi af ensilagen. I starten snittede vi i øvrigt materialet meget kortere – tre-fire mm – mens snitlængden i dag er oppe på mindst syv-otte mm. Det giver mere struktur i foderet, og det er godt for dyrene.

- Sammenpresningen i siloen eller stakken er det vigtigste i hele processen, understreger Poul Andersen. Al luften skal ud af majsen, for at man kan lave en ordentlig ensilage. I starten brugte vi en traktor med tvillinghjul. I dag kører vi og presser materialet sammen med en gummiged. Men det er vigtigt, at kapaciteten afpasses sådan, at man hele tiden kan nå at foretage en ordentlig sammenpresning.

Hanne og Poul Andersen købte ejendommen i Brændekilde i 1956. De startede med seks kvier og »cirka« 17 tønder land. I dag er arealet udvidet til 30 ha plus lige så meget i forpagtning, og der er en besætning på 52 jerseykøer.

Maskinstationen startede så småt i 1968 med en lille rød Ferguson 35 og en ballepresser. Ud over såning og høst af majs omfatter opgaverne i dag lægning og optagning af kartofler, udbringning af gylle, skårlægning, mejetærskning, presning af halm, spredning af kalk – og i øvrigt alt almindeligt landbrugsarbejde.

Der ud over har Poul Andersen som hovedentreprenør stået for opførelse af blandt andet kostalde og gyllebeholdere samt et stort antal parcelhuse. Det er med andre ord en særdeles alsidig virksomhed, den fynske majs-pioner har fået bygget op i de forløbne 45 år.