Regnen koster mange penge
Det våde vejr skal snart høre op, hvis de sidste to-tre procent korn skal nå at blive bjærget. I det fynske område er det især på Langeland og Ærø, at meget korn mangler at blive høstet. Flere steder er man ved at opgive at redde det sidste – med store tab til følge.
Trods de seneste ugers regnfulde vejr tegner det til »en god middelhøst«, hvis nedbøren stopper nu. Vurderingen kommer fra Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl, der forventer et samlet udbytte af korn i størrelsesordenen 9,4 millioner tons.
- Glæden over et pænt udbytte overskygges imidlertid af, at hovedparten er høstet i våd tilstand, og seks procent af kornarealet kommer i hus med meget stor forsinkelse, forårsaget af næsten konstant nedbør i september. Det medfører alvorlige kvalitetsforringelser og udbyttetab samt særdeles store omkostninger til høst og tørring, siger chefkonsulent Carl Åge Pedersen, Landskontoret for Planteavl, der i begyndelsen af sidse uge skønnede, at der stadig var to-tre procent af kornet tilbage på markerne.
- Et konkret problem, som vi hører meget om for øjeblikket, er, at mange ikke kan opfylde kravet om grønne marker. Hvis vejret ellers vil arte sig lidt bedre, er der foreløbig et par uger endnu, hvor det kan lade sig gøre at så.
- Landbrugets organisationer har forsøgt at få en generel dispensation med hensyn til grønne marker. Det kunne de ikke få, konstaterer Arne Pedersen. Derfor må vi opfordre de enkelte landmænd til at søge dispensation, hvis det bliver nødvendigt. Man kan jo ikke tvinge folk til at så, når de ikke kan køre på jorden. Vi må tro, at almindelig sund fornuft må sejre til sidst. Det har ingen mening at køre ud og uddele bøder til folk, fordi det har været regnvejr.
- Derefter kom regnen. Vandprocenterne steg, og det blev afgørende, om folk kunne tumle kornet. Op til 21 procent vand har folk med gastætte siloer nogenlunde kunnet klare opbevaringen, men hvis vandprocenten er højere, vil kornet falde sammen og danne bro i siloen, så den ikke kan tømmes.
- Med almindelig opbevaring skal kornet tørres i løbet af få timer, hvis vandprocenten er oppe i nærheden af 22-25. Og så høje vandprocenter betyder stærkt nedsat kapacitet på tørreriet.
- Nogle foreslår at lude kornet og bruge det til foder, men det vil være forbundet med store omkostninger. Andre snakker om at ensilere med tilsætning af melasse og eventuelt syre. Men det har også store omkostninger, og det er spørgsmål, om resultatet overhovedet bliver et foder, som kan bruges.
- Alt i alt er det en uheldig situation, konkluderer Arne Pedersen. Heldigvis er det ikke lige slemt alle steder. Værst er situationen nok på Langeland og Ærø, hvor regnen meget tidligt forhindrede høsten. Men også på Nordvestfyn er der nogle enklaver, hvor man mangler en del at høste.
- Der hvor det ikke er lykkedes at bjærge halmen, er man nødt til at prøve at få den pløjet ned, så man kan få sået hvede. Mens det er for sent at så vinterbyg, kan man godt nå endnu at få sået noget hvede, i hvert fald indtil omkring den 10. oktober.
- Med hensyn til de 65 procent grønne marker er der mulighed for hver enkelt landmand at søge dispensation. Man skal i hvert fald ikke gå på kompromis med såbedet. Man skal tage det roligt og prøve at få sået bedst muligt – og så lave papirarbejdet senere, siger Kirsten Larsen, der peger på muligheden for at lave aftaler med naboer inden for fem km afstand, som måske har rigeligt med grønne marker.
- Det korn, der er tilbage på markerne, bliver ringere og ringere for hver dag. Man må nok erkende, at det efterhånden ingenting er værd. Vi er hårdt ramt her på Langeland, og situationen griber langt ind i næste års drift. For eksempel kan man ikke lægge noget ud til næste år.
- Ganske vist er det ikke for sent at så hvede endnu. Men det kræver, at man først får markerne ryddet. Selv om kornet ikke kan høstes, skal det jo knuses eller snittes på en eller anden måde, før jorden kan pløjes.
- Alt i alt er vi hårdt ramt her på Langeland. For mange er det også et problem med halmen, som de skal bruge til foder og strøelse til dyrene, eller som skal leveres til varmeværkerne.
- I første omgang må vi bare håbe, at det bliver muligt at få ryddet op ude i markerne. Og så kan vi jo håbe på godt vejr til majshøsten, som nu står for døren, slutter planteavlskonsulent Peer Bay Nielsen.
