Fyns Amts oprensning af Odense Å er blevet bedre men er stadig utilfredsstillende, mener lodsejere. Vandføringsevnen er større end fastlagt i regulativet, hævder amtets natur- og vandmiljøafdeling.
- Vi har opnået et positivt resultat med et årligt å-syn, men vi kunne godt ønske en mere regulær å med en bedre vandføringsevne.
Det siger proprietær Jørgen Christensen, Lundegaard, Broby, der er en af de mange lodsejere langs Odense Å, som af og til - især om foråret og i tilfælde af kraftige regnskyl - har problemer med, at vand fra åen oversvømmer nogle af deres arealer langs med åen.
Jørgen Christensen, som blandt andet er en af »åmændene« ved Ulvebækken, der er et af de mange tilløb til Odense Å, har i et brev til Fyns Amts natur- og vandmiljøafdeling den 3. maj i år - vedlagt et antal fotografier - gjort opmærksom på, at en oprensning er stærkt påkrævet, idet aflejrede sandbanker tilgroet med tagrør - flere steder i op mod det halve af åløbets bredde - betyder en nedsættelse af åens vandføringsevne. Ligeledes gror der flere steder træer neden for åbrinkerne - altså i virkeligheden ude i åen.
I et brev af 16. maj 2001 gør afdelingsingeniør Verner Hastrup og sektionsleder Svend Petersen fra amtets natur- og vandmiljøafdeling opmærksom på, at Odense Å ifølge opmålingen sidste år har en større dybde og dermed en større vandføringsevne end fastlagt i regulativet. På dette grundlag iværksætter Fyns Amt ikke opgravninger af sandbanker. For så vidt angår trævæksten oplyses det i brevet, at der i overensstemmelse med regulativet vil blive foretaget beskæringer som led i vedligeholdelsen hen over sommeren og efteråret.
- Så snart, der kommer regn, stiger vandstanden - og dermed problemerne. Den »miljøvenlige« vedligeholdelse, som blev indført for nogle år siden, betyder, at vandet stiger hurtigere, påpeger Jørgen Christensen.
- Vi landmænd langs åen vil godt have noget mere væk af de sandbanker. Grøden i åløbet kan lægge sig ned, når der kommer mere vand. Men det gør sandbankerne ikke. Samtidig med, at strømrenden dermed bliver smallere - og strømmen stærkere - flyttes hele åløbet. Det er tilsyneladende amtets mening, at sådan skal det være. Men det er ikke noget, vi andre er så glade for.
Jørgen Christensen er i øvrigt godt tilfreds med, at regulativet for Odense Å siger, at der skal holdes å-syn hvert efterår. Han kritiserer dog, at det ikke sker automatisk, men at lodsejerne selv skal sige til. Mange lodsejere tænker ikke på, at de har ret til at få afholdt å-syn.
- Vi har fået meget positivt ud af disse å-syn. Men i mange år var det slet ikke nødvendigt at afholde dem, fordi åens vandføringsevne var i orden, erklærer Jørgen Christensen.
Omkring sandaflejringerne i åløbet fortæller Svend Petersen, at da Odense Å blev reguleret i 1950’erne, fastlagdes en »fysisk skikkelse«, som skulle give en bestemt vandføringsevne. Men da der for en halv snes år siden blev lavet et nyt regulativ, ophævedes begrebet fysisk skikkelse, så regulativet nu udelukkende fastlægger vandføringsevnen. Det vil sige, at åen ved et givet vandspejl skal kunne føre en vis mængde vand.
- Ved flere opmålinger for halvandet år siden blev det konstateret, at vandføringsevnen i Odense Å er væsentlig større, end regulativet foreskriver, påpeger Svend Petersen. Det centrale i det er, at vandløbet mange steder er op til en meter dybere, end det skal være, og at vandføringsevnen er større end krævet.
- For det første har sænkningen af vandstanden bevirket, at den humusholdige jord i de lave arealer har »sat sig«, så jorden i dag ligger lavere. For det andet har drænsystemet i markerne langs åen en vis levetid. Man har i hvert fald andre steder set, at drænrørene enten forskyder sig eller af andre årsager virker dårligere.
- Efter å-reguleringen i 1950’erne blev der nogle steder opsat faskiner langs åbredderne. Reguleringen blev projekteret af Hedeselskabet, og toppen af faskinerne blev sat 40-50 cm over bunden af åløbet. I dag rager de gamle faskinpæle ofte næsten en halv meter over vandet. Med andre ord ligger vandspejlet i dag, hvor den regulativmæssige bund lå i 1950’erne. Dermed skal sandbankerne også ses i relation til den gamle bund i åen, slutter sektionsleder Svend Petersen.