Masser af gode medhjælpere

Torben Thomsen i Ebberup har aldrig manglet kvalificeret arbejdskraft. Men uddannelsen kan gøres endnu bedre, mener han. For eksempel ved at stille krav til praktikpladserne og rimelige minimumskrav på skolerne. Torben Thomsen (tv) ses her med to af sine elever, Mads (i midten) og Jesper.

- Landbruget er afhængig af arbejdskraft. Derfor skal vi også selv være med til at uddanne den. Det giver nogle omkostninger, men også en masse inspiration i hverdagen.

Det siger Torben Thomsen, Ebberup, i forlængelse af den debat om mangel på kvalificeret arbejdskraft og det generelle uddannelsesniveau på landbrugsskolerne, som artiklerne i sidste uges Landbrug Fyn med Bent Nielsen, der har solgt sin gård, og Ole Nielsen, der har købt den, har udløst.

Den vestfynske landmand, der driver 370 hektar, har ikke haft besvær med at skaffe arbejdskraft til bedriften, hvor der på basis af 450 søer produceres 3000 avlsdyr og 6-7000 slagtesvin om året.

- Jeg vil ikke sige, at det er nemt at få folk. Men vi får alle stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft. Vi har aldrig manglet folk. Der er tilmed mange, som kommer uopfordret og spørger om de kan få et job hos os, fortæller Torben Thomsen, der i øjeblikket har ni ansatte på bedriften, fire driftsledere, en faglært landmand, 2 modul 1-a elever og 2 modul 1-b elever.

- Vi kan godt lide at have med unge mennesker at gøre. Men vi udvælger også folk efter, at de skal passe ind i et team. Vi lægger for eksempel vægt på, at de unge er interesserede i arbejdet og er ærlige og påpasselige. Men de skal også have et godt humør, så vi får en god stemning i det daglige, siger Torben Thomsen, som tilføjer, at der naturligvis også er nogen, som bliver valgt fra i ansættelsesprocessen.

- Det er selvfølgelig ikke alle ansøgere, der er lige gode. Derfor har vi en stor fordel, fordi vi har mange ansøgere til jobbene. Det giver os mulighed for sortere en lille smule og vælge dem, som passer bedst til jobbet og stedet, siger han.

- Vi kunne også godt stille nogle minimumskrav til interesse og engagement hos eleverne på landbrugsskolerne. Hvis de i virkeligheden ikke er interesserede i landbrug, eller ikke gider at være med til noget, så må man sortere dem fra, i hver fald når de når frem til modul 1-b, mener Torben Thomsen. Han tilføjer:

- Landbrugsuddannelsen er nok ikke helt perfekt i sin nuværende form. Men den er heller ikke så ringe, at vi ikke kan bruge eleverne. Der er mange dygtige blandt de unge. Men som sagt vil det ikke være forkert at stille nogle minimumskrav. Den dårligste del af eleverne, bør man prøve at få sluset hen i en uddannelse, som måske passer dem bedre end landbruget.

Torben Thomsen har både elever fra de traditionelle landbrugsskoler og erhvervsskolerne eller de tekniske skoler, som blandt andet tilbyder de unge en uddannelse som jordbrugsassistent, der stort set svarer til uddannelsen som faglært landmand.

- Jordbrugsassistenterne har en lidt anden synsvinkel på tingene. Men vi har ikke oplevet elever, som ikke var dygtige nok. Vi har haft et par stykker, som ikke rigtigt passede til stedet. Men det var ikke deres faglige kvalifikationer, der var noget galt med.

- Jeg kender også flere kolleger, som er glade og tilfredse med deres medhjælpere. Selvfølgelig hører man også historierne om, når det ikke går så godt. Men det behøver ikke altid at være elevens skyld, understreger Torben Thomsen.

Han peger samtidig på, at uddannelsesniveauet ville blive højnet, hvis praktikværterne kom på nogle obligatoriske kurser i samarbejde og sikkerhed mv. Til gengæld skulle dem, som tager sig af de helt unges uddannelse, modul 1-a eleverne, have et løntilskud, når de har praktikanter.

Men der kommer nogle ind på skolen, som måske skulle have valgt en anden uddannelse, mener Mads.

- Da jeg startede på skolen, blev der oprettet en hesteklasse specielt til piger. Og de brændte ikke for andet end heste. Det faglige landbrugsstof om for eksempel kvæg og svin interesserede dem ikke. Og det kan ikke undgå at påvirke os andre.

- Hvis man skal lave gruppearbejde, og der måske sidder to i gruppen, som ikke brænder så meget for det, fordi det ikke interesserer dem, trækker det niveauet ned. Det kan godt gøre mig lidt sur, siger Mads.

Jesper ser en smule anderledes på det.

- Det er selvfølgelig irriterende, hvis der sidder nogen og ikke vil lave noget, fordi det ikke har noget med deres fremtidsplaner at gøre. Men jeg synes ikke, det trækker niveauet ned. Man får jo individuelle karakterer i gruppen, siger han.

Mads peger også på, at niveauet på modul 1-a er meget forskelligt, fordi nogle starter uddannelsen med praktik, mens andre kommer direkte fra folkeskolen.

- Modul 1-a er selvfølgelig en introduktion til uddannelsen. Men somme tider bliver tingene skåret så meget ud i pap, at det er lidt spildt for os, der er startet med praktikken, siger han.

Både Mads og Jesper kommer med en baggrund udenfor landbruget. Men det er ikke noget problem i forhold til uddannelsen, mener de.

- Dem, der kommer fra en gård, ved måske lidt mere om tingene. Men så er det bare med at høre på dem og tage det, de fortæller, til sig. Når først, vi har været ude i praktik, er forskellen ikke særlig stor. Det skaber i hvert fald ikke problemer på uddannelsen som sådan, mener Jesper, som mener, at Ole Nielsens kritik af uddannelsesniveauet på landbrugsskolerne »slet ikke passer«.

Mads vil ikke helt afvise kritikken.

- Der er måske lidt i det, Ole siger. Men jeg synes, han trækker det for stærkt op, siger han.

Læs også