Veteranudstilling og Kræmmermarked i weekenden 10. og 11. august kl. 10 – 16 på Landbomuseet Kolding.
Landbomuseet Kolding afholder den store stemningsfulde veteranudstilling, hvor samlere kommer fra nær og fjern med deres flotte traktorer, motorcykler, biler, knallerter, osv.
Kom og se udstillingen og oplev den fantastiske stemning. Mange Kræmmerboder stilles op på hele gårdspladsen. Der bliver også muligheder for at gøre en god handel. Alle kan leje en stand.
Museets bod holder åbent begge dage, her sælges marmelade, syltetøj, hjemmestrikkede samt hæklede ting, smedede hjerter, herudover kan man købe is, øl, vand og en kop kaffe.
Museet er åbent
I forbindelse med veteranudstillingen og kræmmermarkedet er selve museet også åbent. Så man kan samtidig se museets unikke samling fra landbrug, husholdning og alle de erhverv, som var tilknyttet landbruget.
Og man kan samtidig se museets unikke samling fra landbrug, husholdning og alle de erhverv, som var tilknyttet landbruget. Landbomuseets Café Stalden er åben begge dage, her kan købes både pølser, frikadeller, kold kartoffelsalat og drikkevarer.
Hele weekenden er der også aktivitet i smedjen, hvor man under kyndig vejledning kan prøve at slå på det glohede jern med en hammer og måske smede dit eget lille hjerte, en pløk eller lign. gratis.
Se mere på landbomuseet.dk