Med over 850 gæster ved torsdagens Store Frødag på Stevns blev arrangementet en succes, hvilket den store samling af maskiner, indlæg og erfaringsudveksling også fortjente.
Rækkedyrkning. Det har tydeligvis den store interesse blandt landets frøavlere, hvis man skal dømme efter antal interesserede avlere til de praktiske maskindemonstrationer på Store Frødag, som forleden blev afholdt på Gjorslev Gods på Sjælland.
Af de rekordmange tilmeldte på mere end 850 gæster fra hele landet til Østdansk Landboforenings store frøavlsarrangement var en stor del samlet for at se og høre om de nyeste erfaringer med rækkesåning og rækkesprøjtning.
Erfaringer med rækkesprøjtning
- Vores forsøg viser, at man ikke mister udbytte ved at så i rækker. Tværtimod kan man spare kemi, binde kulstof, få lettere rene marker med flere forskellige herbicider, høste på frømarkerne i flere år og bruge færre maskin- og mandskabstimer, lød det indledningsvis fra blandt andet Birte Boelt, AU Flakkebjerg, og Birthe Kjærsgård, DLF.
Derefter kom der gang i kørsel og demo af flere typer af rækkesprøjter.
- Vi må gøre det anderledes, end I gør
- Vi ser først frøavler Anders Frandsens rækkesprøjte fra Steketee/Lemken. Sprøjten har kørt flere tusinde hektar. Han er en pioner indenfor rækkesprøjtning siden 2020. Maskinen er bygget op med sprøjtekasser, der kan justeres i bredden og som kører på et parallelogram, der giver meget præcis styring til siderne og i højden af dysen, fortæller Tom Ellerød fra Johs. Mertz.
Forinden var det af flere understreget, at præcis og korrekt såning i rækkerne var altafgørende for de efterfølgende sprøjtningers succes.
- Sprøjten styres af en dobbelt GPS. Anders Frandsen har også sået demomarken, og sprøjten genfinder derved GPS-linjerne. Kameraer kan få det svært med at se rækkerne, hvis græsukrudt er groet sammen mellem rækkerne.
Vil kun bruge GPS
Anders Frandsen, der dyrker omkring 1.400 hektar på Sjælland med en del frøafgrøder, kom selv med en markant erfaring.
- Jeg er kun til GPS-styring, selv om det kan være bøvlet. Vi har været igennem brug af kameraer, og det gør vi ikke mere. Visse afgrøder såsom hvidkløver gror så meget sammen i rækkerne, at kameraer ikke kan se rækkerne.
- Det samme er 2.- eller 3. års-rajgræs, som vi sandsynligvis skal til at dyrke. Her fylder spildfrø mellem rækkerne, og kameraer kan ikke finde vej. Det samme i engrapgræs. Vi er ikke til kameraer mere.
Birthe Kjærsgård konkluderede, at man lettest kommer i gang med rækkesprøjtning med kameraer, og når det fungerer, kan man skifte helt over til det mere sikre GPS.
Under resten af Store Frødag var markerne rundt om Gjorslev Gods fyldt med grupper af landmænd, som kunne følge en lang række demonstrationer af maskiner indenfor blandt andet spotsprøjtning, mekanisk ukrudtsbekæmpelse og afpudsningsmetoder i frømarkerne.