Gennemtænkte satsninger kan sikre Danmarks førerposition på klima
To nye rapporter har placeret Danmark på førstepladsen indenfor klimatiltag. Men positionen kan udbygges yderligere, mener man hos Landbrugets Biomasseleverandører.

Dansk biogasproduktion er inde i en meget gunstig udvikling, siger Anders Andersen, udviklingschef hos Landbrugets Biomasseleverandører.
Danmarks førerposition på klimaområdet kan udbygges yderligere med målrettede indsatser på vedvarende energiforsyning via biogas i kombination med sol og vind. Det kræver målrettet fokus på incitamentstrukturer og anvendelse af husdyrgødning i biogasanlæggene
I sidste uge blev Danmark udpeget som ny nummer 1 i det berømte Environmental Performance Index (EPI). Rapporten følger i kølvandet på en anden ny rapport, der placerer dansk landbrug i den absolutte top blandt de mindst klimaudledende lande.
- Vi har her med de nye rapporter noget som danskere at være stolte af, men vi har bestemt også idéer til hvorved vi hurtigt kan styrke Danmarks position yderligere, oplyser Erling Christensen, formand for Landbrugets Biomasseleverandører (LBBL).
Udviklingen på dansk biogasproduktion er godt kørende, fortæller udviklingschef i Landbrugets Biomasseleverandører, Anders Andersen.
- Indenfor biogasproduktionen sker der i disse år en meget positiv udvikling. Vi ser en del nye anlæg skyde op i nye dele af landet. Pt. står nye investeringer stille, da der mangler afklaring af rammebetingelser for nye anlæg. Når rammebetingelser igen er på plads, mærker vi i landbruget stor interesse for videre udbygning af biogas i forskellige dele af landet, siger han.
Udbygningen på biogas kræver dog store investeringer på landbrugsbedrifterne for at tilpasse driften i forhold til biogasproduktion.
Husdyrgødning er et afgørende element
Flydende og fast husdyrgødning skal være centralt element i biogas – det er svært at finde biomasser der fortrænger CO2 på samme effektive metode som husdyrgødning i et biogasanlæg, lyder det fra Anders Andersen.
- Vi optimerer blandt andet på mængden af indhold af tørstof i gyllen, bedre gyllekvalitet, hurtigere udslusning af den samt mængden af dybstrøelse, og det kræver store indsatser af landmændene.
- På de biogasanlæg hvor vi har aftaler overfor landmændene med positiv incitamentstrukturer, dvs øget betaling ved højere tørstofprocent, kan vi se positive effekter på øget produktion af metan. Desuden minimerer vi vandforbrug og vi minimerer derved transporter på vejene. Denne optimering ved øget honorering for husdyrgødning, vil for samfundet være en af de billigste måder at opnå resultater på klimaregnestykket.
Anders Andersen slår fast, at man går ind for bæredygtighed, også på energiforsyningen.
- Vi skal ikke anvende køernes eller grisenes fødevarer til biogasproduktion ligesom vi ikke ønsker andre råvarer i biogas som kan forurene eller skade vores jord, oplyser Anders Andersen.
hka