Solrød Biogasanlæg drives efter de mest moderne principper og har årligt mange besøgende fra ind- og udland.
Gennem mange år har beboerne i Køge Bugt-området lidt under duften af rådden tang. Med udgangspunkt i ønsket om at reducere lugtgenerne og samtidig omdanne tang fra strande og gylle fra landbruget, siden også restprodukter fra blandt andet CP Kelco og Chr. Hansens Laboratorier, og senest madaffald fra Københavns Lufthavn, blev det daværende byråd i Solrød Kommune i 2009 præsenteret for planerne om bygning af et stort biogasanlæg.
Anlægget skulle omdanne de forskellige restprodukter til energi, til elektricitet og varme, og restproduktet som gødning til områdets landmænd.
I dag – 10 år senere og fire år efter værket i Solrød blev indviet – er det at betragte som et af Danmarks absolut bedste og velfungerende biogasanlæg, der årligt besøges af mange gæster og delegationer fra ind- og udland.
Det fik 29 medlemmer fra Roskildeegnens Landboseniorer blandt andet at vide, da de for nylig besøgte biogasanlægget, hvor det var en af idémændene bag værket, daværende teknisk chef i Solrød Kommune, Steen Danielsen, der viste rundt.
Første kommunale klimaplan
Indledningen på anlægget var præsentationen af Danmarks første kommunale klimaplan, hvor man samtidig anviste byrådet 15 forskellige projekter, der ville kunne reducere mængden af CO2 og samtidig give borgerne grøn el og varme.
- Det var en meget ambitiøst mål, vi satte os dengang, fortæller Steen Danielsen, der i dag kan glæde sig over, at værket kører godt på fjerde år.
- Det, der i sin tid »solgte« projektet, var det kæmpeproblem, man havde med et ofte 40-60 meter bredt tangbælte, der lå opskyllet på stranden, gik i forrådnelse og lugtede fælt i et stort område og som med fordel kunne omdannes til biogas.
Her fire år efter værket blev indviet, er det dog ikke tang, der er det bærende element.
- Hvis ikke det var for den indgåede aftale, kunne vi sagtens undvære tangen, for den taber vi penge på, oplyser Steen Danielsen.
Forsøg med roer og majs
- I stedet bør det stå med flammeskrift, at vi beskæftiger os med affald, affald, og atter affald, påpeger Steen Danielsen, der også fortæller, at man jævnligt forsøger sig med nye typer af biomasse.
- Blandt andet har vi lavet forsøg med roer og med majs, men det bliver ikke en vej, vi kommer til at gå, før vi har en afgrøde, vi med fordel kan høste to gange om året.
Årligt omsætter anlægget i Solrød 200.000 tons affald, fordelt på tang, som Steen Danielsen i parentes bemærket spår en stor fremtid som fødevare, 44.600 tons gødning, deraf en stor mængde svinegylle, restprodukter fra CP Kelco, og som det nyeste 100 tons madaffald fra bagerier og restauranter i Københavns Lufthavn.
Steen Danielsen understreger, at hver eneste »energikilde«, der i særligt blandingsforhold kommer i biogasanlægget, forinden er læsset af på sin egen modtagestation på anlægget. Videre fortæller han, at værket i den grad er automatiseret.
- Det betyder, at vognmændene selv læsser af og på, og at de i alt kun fire ansatte blandt andet står for det overordnede op- og tilsyn.
Biogasanlæg uden gener
Særlig interessant – ikke mindst i forbindelse med planlægning af nye biogasanlæg rundt i landet – er rentabiliteten omkring anvendelse af de forskellige produkter.
Her anfører Steen Danielsen, at det kan være rentabelt at hente husholdningsaffald i en radius af op til 30 kilometer, mens kvæg- og svinegylle helst ikke skal hentes længere end tre til fem kilometer væk.
I samme forbindelse gjorde Steen Danielsen opmærksom på, at det er værket, der betaler for transporten, og videre påpeger han, at værket kan producere præcis det, som politikerne ønsker inden for biogas.
- Så vil de have, at busserne i Region Sjælland skal køre på biogas, så kan vi levere det inden for tre måneder, fastslår Steen Danielsen, der undrer sig over den generelle modstand mod nye biogasanlæg.
- De skulle opleve vores anlæg. Det lugter ikke, da vi har højeste standard af luftrenseanlæg, det larmer ikke, det er sikkert og med den rette placering giver det ikke trafikale gener.
Anlægget er opført af Bigadan, der ifølge Steen Danielsen er det mest kompetente firma inden for sit felt, og det er også Bigadan, som forestår driften i foreløbig de første fem år af værkets tid.
Kort om Solrød Biogasanlæg
Input
7.000 tons tang
44.600 tons gødning
60.000 tons eliat fra Chr. Hansens Laboratorier
79.400 tons biprodukter fra CP Kelco
200 tons biomasse fra Københavns Lufthavn
Output
8 millioner kubikmeter metan
28 GWh varme – svarer til forbruget hos cirka 1.700 husstande
23 GWh el – svarer til forbruget i cirka 3.800 husstande
191.000 tons afgasset biomasse – biogødning til landbruget