International markedsføring skal sikre eksportvækst af danske fødevarer

Danmarks landbrugs- og fødevaresektor bliver i den nye Insight Report udført af Epinion for Food Nation forbundet med positive egenskaber som klimahandling, kvalitet og fødevaresikkerhed.

Rapporten, der viser hvordan internationale B2B-beslutningstagere i Japan, Storbritannien og Sydkorea ser på dansk landbrugs- og fødevaresikkerhed, viser imidlertid også, at Danmark skal være bedre til at markedsføre og positionere sig selv som en attraktiv handelspartner. Ifølge rapporten nævner kun to procent af de adspurgte beslutningstagere i Japan, Storbritannien og Sydkorea Danmark som et af de fem mest relevante lande at handle med.

Insigt Report konkluderer også, at størstedelen af de adspurgte beslutningstagere ser Danmark som værende ledende indenfor landbrugs- og fødevaresektoren, ligesom en fjerdedel af de adspurgte beslutningstagere forbinder de danske fødevarer med et lavt klimaaftryk.

- Med denne analyse kan vi dokumentere, at klimahandling er en yderst efterspurgt styrkeposition, der med stor fordel kan anvendes aktivt i eksportfremmende aktiviteter. Den danske fødevareklynge har i forvejen længe været anerkendt for et højt niveau, især inden for kvalitet og fødevaresikkerhed. Det er sektorens solide fundament, og det skal vi være stolte af, fastholde og udbygge med klimahandling, siger Lise Walbom, der er adm. direktør i Food Nation, i en pressemeddelelse.

Baseret på resultaterne i analysen kan danske virksomheder altså med fordel øge deres fokus på bæredygtige produkter og løsninger på alle tre markeder.

Læs også