77 procent vælger skæve grøntsager: Millioner af kg reddes fra spild

Danskerne er i stigende grad villige til at købe frugt og grøntsager, der ikke lever op til de traditionelle krav om størrelse og udseende. Det viser en ny undersøgelse gennemført af Verian for Stop Spild Af Mad.

Ifølge undersøgelsen er 77 procent af danskerne helt eller overvejende enige i, at de gerne køber skæve eller ukurante frugter og grøntsager i supermarkedet. Samtidig vurderer hele 87 procent, at de uperfekte varer smager lige så godt som de mere ensartede alternativer.

Resultaterne peger på et markant skifte i forbrugernes syn på fødevarer, hvor kvalitet og smag i stigende grad vægtes højere end det visuelle udtryk.

- Når mere end tre ud af fire danskere er positive over for de grimme grøntsager og frugt, er det et tegn på, at danskerne i dén grad har taget kampen mod madspild til sig - og analysen viser, at »grimme« grøntsager og frugt får masser af kærlighed fra befolkningen. Det er en glædelig nyhed for kampen mod madspild, siger Camilla Kann Fjeldsøe, Direktør for Verian og medlem af Advisory Board i foreningen Stop Spild Af Mad i en pressemeddelelse.

Millioner af enheder reddet fra spild

Den positive holdning blandt forbrugerne omsættes i stigende grad til konkret efterspørgsel. Gennem samarbejder mellem producenter, detailkæder og Stop Spild Af Mad sælges ukurante grøntsager i dag bredt i dagligvarehandlen gennem blandt andet Rema 1000 Danmark, Coop, Dagrofa og Salling Group.

Hos væksthusproducenten Nordic Greens har indsatsen givet mærkbare resultater. Siden 2018 har virksomheden i samarbejde med Stop Spild Af Mad reddet 4,5 millioner enheder ukurante grøntsager fra at blive kasseret.

Samtidig har virksomheden allerede halveret sit madspild og nået FN's målsætning om reduktion af madspild ti år før den internationale deadline.

- For os handler madspild også om respekt for den tid, de ressourcer og det gartnerhåndværk, der ligger bag hver eneste råvare. En skæv agurk eller en ukurant tomat har siddet på de samme planter, fået den samme næring og er vokset under de samme forhold som vores øvrige grøntsager. De fortjener at blive vurderet på smag og kvalitet på linje med vores øvrige grøntsager - ikke kun på udseende. Derfor glæder det os, at danskerne i så høj grad vælger de ukurante grøntsager til. Det viser, at madspild ikke kun er noget, vi taler om - det er noget, forbrugerne gerne vil handle på, siger Morten Vedel Blankschøn, salgschef i Nordic Greens.

Også hos DanRoots oplever man stor efterspørgsel efter produkter, der tidligere ville være blevet frasorteret.

Siden lanceringen af samarbejdet med Stop Spild Af Mad for seks år siden er der blevet reddet 2.300 ton økologiske mini-gulerødder, som ikke levede op til de normale sorteringskrav.

- Vi havde slet ikke forestillet os, at det ville komme så vidt, men det er meget glædeligt, at kunderne har taget produktet til sig. I vores produktionsafdeling er der altid en sidste manuel sortering inden produktet bliver pakket i pose. Er der den mindste tvivl om »kvaliteten«, så ryger guleroden i containeren med de frasorterede mængder; velvidende at varen bliver solgt alligevel. Vores frilandsproduktion af gulerødder byder indimellem på »skæve udbytter«, men hvis ellers spisekvaliteten er i orden, så er det dejligt at vide, at de ukurante mængder kan omsættes, siger Lone Kondrup Jensen, Project Manager i DanRoots.

Samme ressourcer bag hver grøntsag

For producenterne handler indsatsen ikke alene om klima og økonomi, men også om ressourceudnyttelse.

Bag en skæv gulerod eller en ukurant tomat ligger de samme omkostninger til dyrkning, energi, gødning og arbejdskraft som bag de varer, der lever op til detailhandelens traditionelle standarder.

Hos Stop Spild Af Mad ser stifteren, Selina Juul, den voksende opbakning som et vigtigt signal om, at forbrugerne i stigende grad anerkender værdien af de råvarer, der tidligere blev sorteret fra.

- Det er en dejlig udvikling, og vi i Stop Spild Af Mad er meget taknemmelige for alle gode og mangeårige samarbejder med vores fantastiske samarbejdspartnere - og ikke mindst taknemmelige for, at der er en bred folkelig opbakning til de ukurante grøntsager og frugt. Rigtig mange danskere åbner deres hjem for at give disse skæve og skønne grøntsager og frugt en chance, siger hun.

For hende handler det ikke kun om at undgå madspild men også om at udvise en oprigtig respekt og anerkendelse for det, der ikke følger den gængse standard.

Forbrugertrend understøtter politiske ambitioner

Madspild er samtidig rykket højere op på den politiske dagsorden. Ifølge tal fra Verian for Stop Spild Af Mad er knap ni ud af ti danskere motiverede for at reducere deres madspild i 2026.

Udviklingen falder sammen med regeringens ambitioner om at styrke dansk fødevareforsyning, øge forbruget af frugt og grønt samt reducere klimaaftrykket fra fødevaresektoren.

Ifølge Fødevareministeriet medfører madspild i Danmark årligt en udledning på omkring 2 millioner ton CO2, svarende til 3,4 procent af landets samlede udledninger. Samtidig vurderer Miljøstyrelsen, at det samlede danske madspild udgør godt 881.000 ton om året.