Seges Innovation er i gang med at udvikle et digitalt biodiversitets-værktøj, der skal kunne sætte en konkret værdi på de tiltag, landmanden tager for at hjælpe biodiversiteten på sine arealer. En værdiansættelse, som kan blive et vigtigt parameter i samarbejdet med finansielle partnere.
Hvad er biodiversiteten værd på en landbrugsejendom?
Det regnestykke har næsten været umuligt for jordejere at regne ud, da der ikke har eksisteret redskaber til at dokumentere og værdisætte, det man gør for biodiversiteten på sine arealer.
I et samarbejde med Aarhus Universitet kaldet »Landmark« er Seges Innovation gået ind for at hjælpe med at kortlægge det danske landbrugslands biodiversitet.