Hos Grindsted-baserede Agrometer har man endnu engang oplevet fremgang på bundlinjen. Ifølge den adm. direktør er det virksomhedens stærke grønne profil, der har været med til at sikre fremgangen over de seneste år.
Gennem de seneste tre år er der blevet pumpet gradvist bedre resultater ud fra sydjyske Agrometer, der blandt andet er kendt for sine vandingsmaskiner og -anlæg til landbruget.
For 2022 lyder årets resultat på 10,2 millioner kroner, og der er dermed tale om en mindre stigning i forhold til året tidligere, hvor bundlinjen landede på 9,9 millioner. Derudover er bruttofortjenesten endt på 44,1 millioner for året, hvilket er en stigning i forhold til året tidligere.