Danske jordbær uden sprøjtemidler og hele året rundt er kommet et skridt nærmere hos Nordic Harvest i Taastrup, der betegner det som et gennembrud i forhold til at vise potentialet for vertikal landbrugsdyrkning.
I en globaliseret verden glemmer vi efterhånden, at mange råvarer fra naturens side er sæsonbestemte. Den danske jordbærsæson er for eksempel meget kort og ligger i sommerhalvåret. Derfor importerer vi jordbær hele året rundt fra blandt andet Spanien og Nordafrika.
Men ønsket om friske jordbær året rundt har også en pris. De fleste bær flyves ind, og samtidig er jordbær et af de bær, hvor der bruges flest sprøjtemidler i produktionen samtidig med, at vandforbruget er stort.
Derfor har vertikalt dyrkede jordbær et enormt potentiale, da man både kan producere lokalt hele året, undgå sprøjtemidlerne og samtidig mindske overforbruget af vand. Og netop det er man nu lykkedes med hos det store vertikale landbrug Nordic Harvest i Taastrup, til stor glæde for stifter og administrerende direktør Anders Riemann.
- Vi er nu blandt de få vertikale farme i verden, der har knækket koden til at få jordbær på planterne. Nu skal vi arbejde videre med at optimere smagen og produktionsformen – herunder automatisering af høsten. Mens andre producenter satser på jordbær som luksusvare til meget høje priser, så er vores mål med Nordic Harvest at producere vertikale afgrøder, der ikke koster mere end tilsvarende traditionelt producerede, fortæller han i en pressemeddelelse.
Vertikalt landbrug høster innovationspris
Virksomheden fik tidligere på sommeren Dansk Fødevare Forums mad-innovationspris, »Den Skarpe Kniv«, for at være et reelt bud på, hvordan vi i fremtiden skal producere bæredygtigt«.
Bifri bestøvning
At producere jordbær på en vertikal farm er imidlertid ikke nemt. Dels skal man sørge for bestøvning og finde effektive høstmetoder, men derudover skal man også optimere smag og struktur i jordbærrene, så kvaliteten bliver mindst lige så gode som jordbær fra marken.
De vertikale jordbærplanter vokser – som resten af Nordic Harvest’ produktion – med rødderne i næringsholdigt vand og under LED-lys. I stedet for at have bier flyvende rundt i produktionen bruger Nordic Harvest præcisionsluftstød til bestøvning, hvor der gives et vertikalt pust af luft henover blomsterne med den rette mængde styrke, planten skal bruge.
De første modne jordbær har set dagens lys, og nu skal der udvikles videre på effektive høstmetoder samt vækstbetingelser, så jordbærrene får den optimale smag og struktur. Der vil i den forbindelse blive testet forskellige sorter for at finde præcis de jordbær, der udvikler bedst smag i en vertikal produktion.
Går alt efter planen med udviklingen af jordbær, vil de kunne smages af danske forbrugere i vinteren 2024.
Forskellige vækstzoner
Målsigten er, at hele produktionen bygges om, blandt andet med forskellige vækstzoner, der giver mulighed for at dyrke langt flere forskellige sorter – herunder også jordbær.
- De sidste to år har vi brugt over 18.000 timer på at udvikle vores koncept, så vi nu er klar til at gå fra et »proof of concept«, der har vist, at vi kunne producere konsistent, i høj kvalitet og i store mængder.
- Nu er vi klar til »proof of profit«, hvor vi med en helt re-designet produktion kan vise, at vi også kan tjene penge på vertikal produktion. Det kræver selvsagt, at vi også udvider vores produktportefølje med flere typer salater, krydderurter og ikke mindst bær, som der er stor efterspørgsel efter, fortæller Anders Riemann.
Vertikalt landbrug
- Vertikalt landbrug (også kaldet vertical farming) er en alternativ dyrkningsmetode, hvor produktionen foregår indendørs, i flere lag og under kontrollerede forhold, ofte med kunstigt lys og uden jord – det vil sige i vandkultur, også kaldet hydroponisk dyrkning.
- Vertical farming har i en vis udtrækning eksisteret i Japan siden 1980'erne, hvor man begyndte at eksperimentere med at erstatte sollys med kunstigt lys, så man kunne gro flere planter på et mindre areal.
- Der findes store vertikale landbrug i blandt andet USA og Japan, og det er en dyrkningsform, der får meget opmærksomhed lige nu og af mange ses som del af fremtidens fødevareproduktion.