Arla øjner svenske tørretårne til mælkepulverproduktion

I Sverige har Arla for nyligt indledt forhandlinger om at overtage dele af en fabrik fra det svenske selskab Semper, der har ageret nabo til Arlas lokation i Götene.

På fabrikken har Semper produceret forskellige typer grød, vælling, modermælkserstatning og mælkepulver til andre fødevareproducenter – en fabrik, der er planlagt at lukke. Derfor ønsker det danske andelsmejeri nu at overtage dele af fabrikken – jord, fabriksbygninger, der inkluderer tre tørretårne.

- Diskussionerne handler ikke om at overtage nogle mærker, kunder eller produkter. Vi er kun interesserede i at købe det udstyr, der skal til for at producere mælkepulver til industrimarkederne, lyder det i en pressmedddelse fra Marika Lifbom, der leder Arlas mejeri i Götene.

Arla vil imidlertid gøre hvad man kan for at understøtte de lokale arbejdspladser i Götene, hvor en lukning af Semper-fabrikken kan berøre hundrede medarbejdere.

Læs også