Det danskdrevne udlandslandbrug Idavang, der producerer svin i Østeuropa, har måttet nedskrive sin russiske forretning med 99 procent af værdien af de fysiske aktiver samt 100 procent af de ikke-materielle aktiver, såsom goodwill. Det beretter virksomheden i sin nyeste kvartalsrapport for Q4.
Sammenlagt er der tale om nedskrivninger for 27,2 millioner euro (202,8 millioner kroner).
CO2-afgift kan give stor svineproducent ekstraregning på 40-60 mio. kr. og lukke virksomheden
Med tallene fra fjerde kvartal rammer udlandslandbruget en omsætning for 2023 på 142,3 millioner euro (1,06 milliarder kroner), hvilket er en stigning i omsætningen fra 2022, hvor virksomheden omsatte for 115,2 millioner euro (858,7 millioner kroner).
På trods af vækst i omsætningen og et stigende driftsresultat, falder overskuddet imidlertid mærkbart, fra 15,7 millioner euro (117 millioner kroner) i 2022 til 800.000 euro (6 millioner kroner).
Idavang producerer årligt mere end 450.000 grise.