Den 28-årige Sofie Grand, der har gjort forretning med sin mormors opskrift på solbærvin, var med i iværksætterprogrammet på DR, Løvens Hule. Selvom hun gik tomhændet derfra, brygger den unge vinbonde alligevel på spændende nye ting med en anden investor i ryggen.
Der er sket lidt, siden Effektivt Landbrug Business tilbage i august lagde vejen forbi den familieejede gård på Sinebjergvej i Bjerne på Sydfyn.
Dengang fortalte vi historien om den 28-årige vinproducent Sofie Grand, der er stifter af Grands Vin, og som driver forretning ved at sælge vinen Dansk Rosé – sin mormors opskrift på solbærvin.